Cherry Falls er en ungdomsgyser fra 2000. Titlen er navnet på den lille by, hvor den foregår, men der er også en skummel dobbeltbetydning. Cherry, det engelske ord for kirsebær, er slang for mødommen.
Plottet tager præmissen om sex og seriemord til nye højder, da filmens lystige nabolagsdræber går specifikt efter jomfruer. Bogstaveligt talt. Jomfruerne falder som fluer. Deraf titlen.
Filmen har den pudsige forhistorie, at de forsøgte at få den godkendt flere gange hos det amerikanske censurbureau, MPAA. Da det ikke lykkedes, måtte de nøjes med at sende den på kabel-TV (og videomarkedet) i stedet.
Dermed er den teknisk set den dyreste TV-film nogensinde. Den blev et biografhit i Europa.
Normalt er det vold, blod, sex og sågar bandeord, MPAA stejler over, men filmen er ikke slemmere end flertallet. Snarere omvendt. Måske kunne MPAA bare ikke lide idéen om et teenage-sexorgie til trods for, at ingen når at smide undertøjet. Sarte amerikanere.
Selvom jomfru-vinklen er ny, er det en teenage-slasher efter alle de velkendte opskrifter. Der er ovenikøbet en 27 år gammel hændelse, de voksne ikke vil tale om, så filmens jomfruelige hovedperson må gå på opdagelse på egen hånd.
Morderen er denne gang en kvinde (eller en mand i kvindeklæder) med så meget hår i ansigtet, at en maske er unødvendig. Det er ikke nær så unikt som Jason, Michael og Ghostface, men det fungerer.
Det er naturligvis uoriginalt. Især mænd i kvindeklæder er også set i flere gysere. Men alle slasher-filmene er jo inspireret af hinanden, og på en eller anden måde virker opskriften næsten hver gang alligevel.
Forvent ingen revolutioner. Bare en typisk, tilpas (u)hyggelig ungdomsgyser.
