Chuck Steel: Night of the Trampires

Chuck Steel: Night of the Trampires er britisk stop-motion actiongyserkomedie fra 2018 skrevet og instrueret af Mike Mort. Han har en fortid som animator på bl.a. Brandmand Sam, og han har instrueret fem afsnit af Walter og Trofast-spin-off-serien F for får.

Titelfiguren er en no-nonsense lone wolf, maverick, renegade, cop on the edge, der skyder først, sidst og alt der i mellem. Spørgsmål, følelser og alt det lort er for tøsedrenge.

Han er en parodi på, men også hyldest til 1980’ernes actionhelte. Hans eneste følelse er vrede, og han taler oftere med næverne end mundtøjet. End ikke politichefen kan sætte ham på plads.

Bloddryppende action

Titlen afslører, der er trampyrer på spil. De er en blanding af “tramps,” vagabonder på dansk, og vampyrer. Der er en længere forklaring, jeg vil overlade til filmen.

Den går på rov i flere genrer og udgør en smuk collage af 80’er-minder. Mange scener og enkelte sekvenser er taget direkte fra dine yndlingsfilm. Jeg spottede mange, men formentlig ikke alle.

Det lyder måske uoriginalt, men det er som nævnt en parodi og en hyldest. Det færdige remix er et nyt værk med stor opfindsomhed og masser af sort humor og action og bloddryppende effekter.

Du skal se den. Du bliver ikke skuffet. Du vil elske den, og du vil se den igen og igen.

Nøgleord: , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.