Cool Hand Luke er et fængselsdrama fra 1967 instrueret af Stuart Rosenberg. Han er manden bag bl.a. The Amityville Horror, Druknepølen og Ta’ fyren ved hornene. Den er baseret på en roman af Donn Pearce.
Den blev nomineret til fire Oscars. Paul Newman var nomineret som bedste skuespiller. Manuskriptet og musikken var nomineret. George Kennedy, også kendt som Frank Drebins kollega i Høj pistolføring, vandt en Oscar for bedste birolle.
Handlingen er sat i 1950’erne. Newman er titelkarakteren Luke. Han er dekoreret krigsveteran, men tumler rundt i det civile liv. Han får en dom på to års fængsel for hærværk, tyveriforsøg og fuldskab i offentligheden med afsoning i en mindre fangelejr.
Han medbringer højt humør og en ukuelig kampånd. Han er oprørsk af natur og driver gerne gæk med både vagter og medfanger. Han bliver hurtigt populær, men tingene tager en drejning, da han dedikerer sin energi til flere flugtforsøg. Så skal han knækkes.
En af filmens få kvinder – kaldet “Lucille.”
Fremragende personskildring
Det er en film i samme ånd som bl.a. Gøgereden og Døde poeters klub. Måske mere førstnævnte end sidstnævnte. Fællesnævneren er normbryderen, der går imod autoriteter og systemer; og kæmper den lille mands kamp for retten til at være til – og falde udenfor.
Som filmværk landede den midt i en tid, hvor samfundet begyndte at vende sig imod Vietnamkrigen. Selvom den foregår tidligere og alene udtaler sig samfundskritisk indirekte, er den et oprør med tidligere tiders mere loyale sindelag.
Men det er også bare en fremragende personskildring af en sympatisk hverdagskarakter. Selvom situationen er ukendt for de fleste, er de menneskelige relationer og psykologiske aspekter relaterbare. Luke er nem at holde af – og med.
Det er en klassiker med god grund. Håndværket er fejlfrit. Den har noget på hjerte, men kan også bare nydes som en god fortælling. Den er fuld af mindeværdige scener og fantastiske replikker. Den er en stor filmoplevelse, men også nærværende.
