Day of the Dead er en post-apokalyptisk zombiegyser fra 1985 skrevet og instrueret af genremesteren George A. Romero. Det er den tredje film i hans zombie-franchise, som også tæller Night of the Living Dead (1968) og Dawn of the Dead (1978).
Denne gang følger handlingen en gruppe forskere samt militærfolk på en underjordisk base, hvor de indfanger zombier og udfører eksperimenter for at finde løsninger. Uheldigvis tærer den barske virkelighed på psyken, og det fører til konflikter og sågar dødstrusler.
Filmene er en antologiserie. Romero udforsker nye sider af sin zombie-apokalyptiske verden hver gang. Han følger nye karakterer på nye steder i nye scenarier med nye egenskaber og nye målsætninger i hver film.
Man kan sammenligne de tre film med tre akter i et stykke eller en enkelt film. Den første introducerer Romeros verden og problemet. I næste film eskalerer det, og en midlertidig løsning ender i kaos. Dette tredje kapitel fokuserer mindre på ren overlevelse og mere på at forstå problemet.
Afrevne lemmer og snaskede indvolde
Det er fedt, at filmene udvikler sig sådan. Det gør dem til en solid trilogi, som ikke blot serverer større og større udgaver af den første film. Romero genbruger ikke bare sine gamle opskrifter. Han har mere at byde på.
Nogen er muligvis mindre vilde med den, fordi der er mindre klassisk zombie-action i større dele af filmen. Til gengæld er der mere psykologisk drama i mellem karaktererne.
Bare rolig, der er masser af zombie-guf i finalen, og effekterne er de hidtil bedste i de tre film. Du går ikke ned på afrevne lemmer, ituflåede ansigter og snaskede indvolde.
Men handlingen byder på mere end bare frembrusende zombiehorder, og det er fedt. Det er en dødgod 3’er, og for mig er den bedre end manges favorit, Dawn of the Dead.
