Doctor Strange in the Multiverse of Madness er en fantasy- og superheltefilm fra 2022 instrueret af selveste Sam Raimi, hr. Evil Dead i egen høje (?) person. Han har ikke instrueret en superheltefilm siden 2007. Til gengæld har han instrueret to af genrens bedste, nemlig de to første med Tobey Maguire som den klæbrige klatremand.
Det er efterfølgeren til Doctor Strange fra 2016, men det er også den 28. film i Marvels voksende og atter voksende franchise. Samtidig er det en efterfølger til WandaVision, TV-serien om Wanda Maximoff aka. Scarlet Witch.
Jeg vil nødigt afsløre for meget om de mange øvrige karakterer i filmen og deres roller i historien. Men det er ingen hemmelighed, det handler om og foregår i mere end ét univers. Filmens MacGuffer er en ny karakter, America Chavez, hvis evne er at hoppe i mellem universerne.
Du må se filmen for at få resten med. Hvis du kan lide Marvel-universet dvs. Marvel-multiverset, bliver du næppe skuffet. Du kender de fleste karakterer, og deres fortællinger bliver større og større. Det er moderne eventyrfilm med alt, dit indre legebarn begærer.
Mørk magi og massemord
Men du får også noget nyt. Raimi er ikke Marvels udvalgte instruktør uden grund. Der er en horrorvinkel. Der er mørk magi, dæmoner, en ustoppelig, massemorderisk fjende og meget andet fra gysergenren. Det har endda overrasket mange, den slipper afsted med en PG-13-rating.
Jeg er knap så overrasket. Selvom den er uhyggelig, er den ikke rigtigt uhyggelig. Ikke på et niveau, der kræver en voksen ledsager. Det er Harry Potter-uhygge. The Lord of the Rings-uhygge. Elementer fra uhyggens genre, jovist, men i et Marvel-multivers med superhelte-tryllestøv i alle sprækker.
Det er en god film. Rigtigt god. Storslået, fantastisk, fuld af nye, spændende verdener og karakterer, jeg ikke vil afsløre. Masser af overraskelser, ikke mindst i handlingen. Der var flere drejninger, jeg ikke så komme. Det er alt sammen godt.
Raimis comeback
Raimi har – lidt overraskende – ikke instrueret film siden Oz the Great and Powerful i 2013. Han har produceret meget, og han har instrueret TV-serier, naturligvis Ash vs. Evil Dead.
Han har ikke glemt hvordan. Filmen er måske hans største bedrift som instruktør. Ikke hans bedste film. Men den største produktion.
Man taler naturligvis om “Marvel-maskinen,” og på mange måder er det en Marvel-film, som vi kender dem. Lige som Pixar-film altid føles som Pixar-film. Men man mærker Raimi, når uhyggen stikker sit grimme, vansirede ansigt frem og snerrer trodsigt af familievenligheden.
Jeg ender på ni hjerter. Jeg er vild med den, og jeg tror, den vil vokse ved gensyn.
