Silver Bears

Silver Bears er en britisk krimikomedie fra 1977 baseret på en roman af Paul Erdman, en økonom og bankmand, hvis personlige historie minder en smule om én af karaktererne i filmen, Donald Luckman.

Michael Caine er “Doc” Fletcher, en mafia-revisor, der overtaler sin boss til at købe en bank i Schweiz. Handlen lever ikke op til Fletchers forventninger, men så falder en unik mulighed ned i skødet på ham.

Det er en kompliceret affære, og det overrasker mig ikke, at den er skrevet af en rigtig bankmand. Selvom den afvikles som en lystig hvem-snører-hvem-thriller, hjælper det at følge godt med.

Den lander i mellem to genrer. Den er ikke sjov nok til at være en rigtig komedie og ikke alvorlig nok til at være en rigtig thriller.

Men jeg hyggede mig. Jeg nyder tidsånden og stemningen i de ældre film, og Michael Caine er altid god. Han får selskab af flere gamle kendinge inkl. et par unge og yndige udgaver af Jay Leno og Cybill Shepherd.

I skrivende stund kan du se den på Netflix.

Nøgleord: , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.