Stuntmanden Deni Jordan som DukseDrengen.
DukseDrengen er en dansk superhelteserie fra 1989 produceret af Danmarks Radios Børne- og Ungdomsafdeling. Titelfiguren, Danmarks første originale superhelt, blev skabt af Peter Gren Larsen og Cecilie Olrik, der sammen har skrevet, instrueret og besat flere roller.
Arno Olsen er en helt almindelig dreng, der går i 7. klasse på en helt almindelig skole. Han duer ikke rigtigt til noget, men han elsker tegneserier og beslutter, han gerne vil være superhelt. Han arrangerer en ulykke i skolens laboratorium, og så får han superkræfter.
Da han vil redde sin klassekammerat, Louise, fra nogle grimme rockere, træder Batman til og sørger for, han får styr på sin superhelte-registrering, kostume, hemmelig identitet, udstyr og alt det, der hører til.
Da formaliteterne er på plads, er han klar til at springe ud som DukseDrengen.
Muskelpolstrede spandex-ærmer
Det er en superhelteparodi, og derfor gør det ikke spor, at serien tyvstjæler detaljer fra genren. Men den er samtidig opfindsom og fuld af nye tricks i DukseDrengens muskelpolstrede spandex-ærmer.
Serien læner sig op ad Batman med Adam West, men den bryder også alle regler samt den fjerde væg. Der er et kraftigt dansk islæt, og jeg vil kalde den en cocktail af Batman, Gummi-Tarzan og Monty Python.
Sidstnævnte fordi den bryder rammerne for konventionel historiefortælling og samtidig byder på overraskende meget samfundskritisk satire på en absurd-komisk måde.
Målgruppen er de 12-16-årige. Jeg var selv 11-12 år dengang, og jeg husker den som en yndlingsserie. Om jeg forstod alt, der foregik, husker jeg ikke. Men den rummer mere, end man regner med, selvom det er en superhelteserie i børnehøjde.
Det er synd og skam, de kun lavede seks afsnit, for den holder stadig, og jeg havde lyst til meget, meget mere, da den sluttede.
