
Emanuelle i kvindefængslet (engelsk titel: Violence in a Women’s Prison, originaltitel: Violenza in un carcere femminile) er en italiensk exploitation-thriller fra 1982 instrueret af Bruno Mattei.
Han er ikke en af de italienske mestre, snarere tværtimod. Men han har lavet film, du kan have bemærket, bl.a. Zombi 3, den uofficielle efterfølger til Zombi 2, som selv er en uofficiel efterfølger til Dawn of the Dead.
Filmen er en del af Black Emanuelle-serien, hvor den indonesisk-hollandske model, Laura Gemser, spiller en dybdeborende journalist. Titlen er inspireret af de franske Emmanuelle-film, men der er ingen forbindelse derudover.
Dybdeborende journalist i knibe
Det er den syvende eller ottende film i serien. Jeg er oprigtigt i tvivl, fordi distributørerne lystigt misbruger Emanuelle-navnet i flere af hendes andre film. Men hun har også – pudsigt nok – medvirket i en af de rigtige Emmanuelle-film i en mindre rolle som massøse.
Hvorfor starter jeg med den syvende eller ottende film? Fordi jeg ikke gjorde min research inden, men blot osede film i en webshop og lod mig lokke af titlen og omslaget. Det kan dog blive både den første og sidste film i serien for mig.
Som nævnt er Emanuelle dybdeborende journalist, og denne gang er hun gået undercover i et kvindefængsel for at afdække de grufulde forhold. Men det erfarer man først senere, hvis man ikke har læst teksten bag på omslaget – eller kender serien.
Advarsel! Spoilere i dette afsnit!
Hovedpersonen reduceres til en statist og en kvinde i knibe, som skal reddes af andre. Hun foretager sig ikke andet end at være der. På intet tidspunkt opfører hun sig som en journalist på opgave, og på alle tidspunkter er hendes skæbne overladt til tilfældigheder.
Derfor er filmen blot en simpel stiløvelse i at komme fra sexscene til sexscene, variere dem en anelse og drysse lidt misbrug og en fængselsvinkel ovenpå. Nu og da smides lidt slåskampe og dialog i puljen, men frugterne af de manges arbejde er uimponerende.
Du kan forvente jammerligt skuespil, et tyndt og ligegyldigt plot samt masser af nøgenhed og sex. At det alt sammen er en skrækkeligt kedsommelig affære, er dog en overraskelse. Jeg mener, nøgenhed og sex plejer at hæve bundniveauet i en B-film. Bare ikke her.











