
Escape from the Bronx (dansk titel: Flugtaktion Bronx, originaltitel: Fuga dal Bronx) er en italiensk actionthriller fra 1983 instrueret af Enzo G. Castellari. Det er efterfølgeren til 1990: The Bronx Warriors.
Oprørshelten Trash er tilbage. Denne gang allierer han sig med lejesoldaten Crazy Strike og en journalistdame for at kidnappe præsidenten i General Construction Corporation. De er nemlig i godt gang med at udrydde befolkningen i Bronx, så de kan tromle ind og bygge løs.
Det udvikler sig til et langvarigt og lidt for repetitivt actionridt med hævnaktioner ad libitum samt en stor flugt tilbage til Bronx efter en succesfuld kidnapning.
Forgængeren havde et fyldigere plot. Rivaliserende bander, spioner på missioner, iscenesatte forviklinger, et styk undsluppen præsidentdatter og endda sød romantik. Denne gang er det som om, de har skåret alt det besværlige filmarbejde fra og fokuseret på action.
Som tiden skrider frem, bliver den mere og mere undervældende. Faktisk er det en lang omgang gærdehopperi i den lave ende.
Et strålende eksempel på dette, er ekspederingen af de to hovedskurke. Begge ryger i hver sin bileksplosion. Det samme nummer to gange. Eksekveret i et enkelt filmklip på afstand. Intet nærbillede af skurkene, der indser, de er dødsdømt. Ingen sans for detaljen. Bare en sølle bileksplosion. To gange. Det er skuffende.











