Revenge of the Ninja er en ninjathriller fra 1983 instrueret af Sam Firstenberg. Han er manden bag bl.a. American Ninja. Det er den anden film i Cannons Ninja-trilogi. Den første er Enter the Ninja. Den tredje hedder Ninja III: The Domination.
Der er ingen sammenhæng udover genren. Hver film fortæller sin egen historie. Denne gang er hovedpersonen Sho Kosugi. I forgængeren spillede han en anden rolle. Det samme gør han i 3’eren. Det ville svare til at kalde Bloodsport, Kickboxer og Lionheart en trilogi.
Nå, men han er en ninjaoplært kunsthandler, som mister næsten hele sin familie til en ondsindet ninjaklan. I første omgang søger han ikke hævn, men lægger ninjahuen på hylden og tager til USA for at handle kunst og opdrage sin nyfødte søn.
Bare rolig. Der venter masser af ninjasmadder alligevel. Ninjahuen og de øvrige accessories ligger pænt og venter i skuffen. Man kan tage ninjaen ud af Japan, men ikke… vent lidt. Man kan lære en ninja at fiske… nej. Okay, pyt. Ninjaaaaa!!!
Mere ninjalir end handling
Jeg hører, at 3’eren er vild. Men denne 2’er overhaler 1’eren med flere omgange. Dels er Kosugi en meget bedre ninja end Franco Nero. Men der går også nærmest sport i at proppe mere ninjalir end handling i filmen. Kun afbrudt af bare bryster. Næsten.
Plottet er mere skørt, men også mindre vigtigt. I stedet får du alt lige fra boblebadstortur til farmordrab. Her kan både gamle damer, unge kvinder og små drenge ninja. Selv politiet skal lære det nye shit.
Men der er også plads til mafiaen anført af pølsemandens Joe Pesci. Der er sumopul med Sub Zero fra Sidste chance. Det lyder sikkert lige så bonkers som Hard Ticket to Hawaii. Det er det også næsten. Men det er samtidig meget bedre.
Hvis 3’eren er endnu vildere, er der kun én ting at gøre. Glæde sig.
