Fun with Dick & Jane

Jim Carrey og Téa Leoni som uigenkendelige bankrøvere.

Fun with Dick & Jane er en komedie fra 2005 instrueret af Dean Parisot. Han er manden bag bl.a. Galaxy Quest og RED 2. Manuskriptet er co-skrevet af Judd Apatow. Filmen er et remake. Originalen er fra 1977.

Dick og Jane (Jim Carrey og Téa Leoni) havner i armod og elendighed, da uheldige omstændigheder sender dem begge bagerst i ledighedskøen på samme tid. Efter adskillige nederlag træffer Dick et drastisk valg.

Præmissen minder om vores egen Familien Gyldenkål. Men Axel Strøbye og co. vælger svindelnumre som vejen til nemme penge. Dick og Jane nøjes med at røve tatovører, kaffebarer og rige røvhuller.

Det er en fin, lille komedie. Ikke perfekt, men der er mange sjove scener. Det største problem er nok, at Jim Carrey er Jim Carrey. Han hittede så stort i 90’erne, at han ikke kan ramme de samme højder hver gang.

Men der er god spænding i røverierne. Det går ikke lige glat hver gang, og parret bliver modigere og modigere. Især finalen minder næsten om en regulær kupfilm.

I skrivende stund kan du se den på Netflix.

Nøgleord: , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.