Godzilla

Godzilla er en monsterfilm fra 2014 instrueret af Gareth Edwards. Han har også instrueret Rogue One: A Star Wars Story. Det er den første film i Legendarys MonsterVerse, et filmunivers med to klassiske kæmpemonstre, Godzilla og King Kong.

Det er en katastrofefilm af gigantiske proportioner. Handlingen tager os fra den ene massive ødelæggelse til den næste. Glem alt om Metropolis i Man of Steel. Superman og general Zod er de rene amatører ved siden af filmens storbyhærgende kæmper.

Handlingen følger Ford Broady, en militær bomberydder, der forsøger at komme hjem til sin familie, mens monstrene tilfældigvis skal samme vej. Det er naturligvis et forsøg på at gøre filmen jordnær, men det flytter lidt for ofte fokus fra de store kampscener.

Det er selvfølgelig en svær balance. For meget monster-action kan også blive kedeligt. Men handlingen er en smule rodet. Selve plottet er lidt for tyndt, og der er lidt for meget fokus på de menneskelige historier. Eller for mange af dem på én gang.

Det er dog en underholdende film. Niveauet er højt over hele linjen. Men de enkelte dele er bedre, end den samlede pakke.

Nøgleord: , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.