Amerikanske Tawny Kitaen og franske Zabou Breitman.
Gwendoline er et fransk, erotisk actioneventyr fra 1984 instrueret og co-skrevet (sammen med John Willie) af Just Jaeckin. Han er bedst kendt som manden bag Emmanuelle, et erotisk drama fra 1974, der opnåede kultstatus og udviklede sig til en franchise med hele syv originale film samt flere kopier og parodier.
Førnævnte Willie er skaberen af tegneserien Sweet Caroline, som filmen er inspireret af. Den debuterede i mandemagasinet Wink i 1947. Den handler om unge, naive Gwendoline, som bliver bortført og bundet igen og igen og igen.
I filmen er hun taget til Kina for at finde sin far. Han er forsvundet på en ekspedition for at finde en særlig sommerfugl. Hun har medbragt sin trofaste tjenestepige og allierer sig med en stedkendt smugler.
Han er kraftigt inspireret af Han Solo. Lige så morderisk og egennyttig. Også smugler som nævnt. De er nødt til at afpresse ham, før han vil hjælpe. Men han er en flot fyr, og Gwendoline forelsker sig uden tøven.
Hun spilles af Tawny Kitaen, hvis filmkarriere er beskeden. Hun kan bl.a. ses i Bachelor Party, hvor hun er Tom Hanks’ brud, samt gyseren Witchboard. Hun havde også en fast rolle i 90’ernes Hercules-TV-serie.
Mere komisk end pirrende
Man skulle tro, at en succesfuld tegneserieskaber og ditto filmmager kunne skrue en hæderlig film sammen. Også selvom erotikken er den primære motivation. Men manuskriptet er overraskende dårligt. Det er fuld af meningsløse tilfældigheder og kluntet dialog. Den manglende originalitet er nærmest det mindste problem.
Erotikken burde redde den. Det er trods alt det, det handler om. Du får masser af smukke kvinder og bar hud. Især i tredje akt. Her sprudler Willie og Jaeckins lystfulde fantasier med læderklædte amazonekvinder og SM-agtige maskinerier.
Det er mere komisk end pirrende. Men karaktererne tager endelig deres farefulde eventyr alvorligt. Selvom det er en pervers udgave af Indiana Jones og templets forbandelse med kåde kvinder og gladiatorkampe, er det faktisk en ret glo- og glorværdig finale.
Du opnår næppe det samme klimaks som de elskovssyge aktører. Men hele tredje akt er bedre underholdning og udløste et par hjerter mere i min bedømmelse.
