Birds of Prey (and the Fantabulous Emancipation of One Harley Quinn) er den 8. film i DCEU og en slags oprindelseshistorie til en kvindelig superheltetrio, der oprindeligt bestod af Batgirl, Huntress og Black Cannary. Men det er også en efterfølger til Suicide Squad og Harley Quinns første solofilm, helt bogstaveligt endda, for Jokeren har droppet hende, og pludselig skal det sindssyge kvindemenneske, der blev skabt af den kriminelle klovnekonge som hans kvindelige modstykke, finde sine egne ben at stå på. Lettere sagt end gjort, men kællingen er skør, og hvis hun sparker alle de røve, der stiller sig i vejen, kommer svaret nok af sig selv.
Filmen floppede i biograferne. Den har mødt en del uvilje fra visse segmenter, der ser den som endnu en feministisk propagandafilm, også selvom Harley Quinn er en populær karakter, og Birds of Prey har eksisteret længe i tegneserierne og endda som TV-serie allerede for næsten 20 år siden.
Harley fører an
Men mange andre har sikkert haft svært ved at regne ud, hvad det egentlig er for en film, for selvom Birds of Prey lægger navn til filmens primære titel, er det Harley Quinn, der fører an. Hun stjæler ikke bare billedet, hun har stjålet hele filmen. Hun er fortælleren, og i den fortælling er hun naturligvis også hovedpersonen.
Jurnee Smollett-Bell (Black Cannary) og Margot Robbie (harley Quinn).
Det ligner ikke en traditionel superheltefilm, og det ligner heller ikke en Birds of Prey-film. Selvom Joker har vist, at publikum er klar til utraditionelle superhelte/-skurkefilm, er de måske ikke parat tegneseriefilmatiseringer, der ligner tøsefilm?
DCEU’s kvindelige Deadpool
Uanset årsagen er de gået glip af en superheltefilm, der ganske vist er utraditionel, men til gengæld er helt i Harley Quinns ånd og på sin vis etablerer hende som DCEU’s kvindelige Deadpool. Hun er lige så skør og utilregnelig, og lige så god til at rode sig ud i problemer. Hun sparker røv, og der er masser af forrygende action, hvor man skal være en stædig, gammel ost for ikke bare at overgive sig.
Man kan sagtens kritisere, handlingen er lidt rodet. Det er også et løjerligt træk at lave en Birds of Prey-film, hvor Birds of Prey spiller andenviolin. Jeg forstår godt, hvis nogen tegneserielæsere er kede af, at teamet mangler Batgirl, og at de andre rovfugledamer ikke ligner sig selv – i hvert fald ikke endnu.
Men jeg har et skab fuld af ja-hatte, og selvom jeg lige skulle vænne mig til stilen endte jeg med at hygge mig vældigt godt i selskab med Harley og de andre kvinder. Det er først og fremmest en actionkomedie, og du kan sagtens tåle at se den. Måske vil du endda more dig.
