Joker

Jeg var en anelse skeptisk. Jeg var usikker på Joaquin Phoenix som Jokeren. Jeg var ikke vild med de første billeder af ham i traditionel klovnemakeup. Og jeg var i tvivl om en superskurkefilm uden en superhelt ville virke. Jeg overvejede faktisk at springe over den, men så lokkede en god ven mig i biografen med ordene: “Sammenligninger med/vibes af Taxi Driver – oh yeah!”

Instruktøren Todd Phillips er bedst kendt for komedier som Tømmermænd i Vegas, Due Date og Road Trip, men han havde helt andre planer med Joker, og han kastede sig over Martin Scoseses personskildringer i 1970’erne. Så Taxi Driver-referencen er ikke tilfældig. Scorsese var endda medproducer i begyndelsen.

Han hentede også en smule inspiration i Alan Moores Batman: The Killing Joke, men ellers holdt han sig faktisk fra at skæve for meget til tegneserierne.

Jeg vil ikke fortælle dig spor om handlingen. Vi ved naturligvis alle, hvor den ender – sådan cirka – men det er rejsen derhen, der er det hele værd, og den nyder du bedst uden for mange spolerede detaljer.

Men jeg kan sige, at sammenligningen med Taxi Driver passer perfekt på stemningen, tidsånden, bybilledet, fortællestilen og enkelte detaljer i historien. Heldigvis krydret med så meget andet, at det på ingen måder føles som et rip-off. Tværtimod er det snarere en hyldest.

Jokeren, som vi kender ham, er naturligvis en klassisk superskurk og ikke en, vi normalt holder med. Men filmen forstyrrer vores moralske kompas, som Joshua Klein skrev i 1001 film om Taxi Driver – min gode ven, Danmarks næste Dennis Jürgensen, Ruben Greiss, forfatter til Den sidste gentleman og Udød, der lokkede mig i biografen, huskede ordene, da vi vendte filmen bagefter – og de beskriver oplevelsen perfekt.

Phillips har taget et imponerende skridt fra de førnævnte komedier til en mastodont som dette Scorsese-inspirerede psykologiske krimidrama, og selvom det teknisk set er en tegneseriefilmatisering, har han taget så mange modige valg, at han næppe går efter billige superheltepoint. Han risikerer tværtimod at få en vred fanpøbel på nakken. Med fakler og høtyve og hele molevitten.

Men jeg synes, at han har fanget lynet i en flaske. Det er en fantastisk film, der gør sine inspirationskilder stor ære. Det er en fascinerende, skræmmende, barsk og autentisk personskildring, der holder hele vejen. Den ligner på ingen måde en film, der hører hjemme i superheltegenren, og selvom jeg elsker den gyldne æra og de mange film, der strømmer ind over os, betragter jeg det som et stort plus, for det gør den til så meget, meget mere. Det tillader den at sprænge rammerne. Den tegner ikke bare udenfor stregerne. Der er ingen streger.

Hvis du er nysgerrig, kan du roligt glæde dig. Hvis du er skeptisk, så se den alligevel. Og er du filmnørd, så er Joker den nye Taxi Driver. En film, du skal se. Om du kan lide den eller ikke. Det er en stor filmoplevelse.

Nøgleord: , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *