Iron Mask aka. Viy 2: Journey to China og The Mystery of the Dragon Seal (russisk titel: Tayna pechati drakona, hvilket betyder “Dragesejlets hemmelighed”) er et russisk-kinesisk actioneventyr fra 2019. Det er baseret på en russisk gysernovelle fra 1835.
Selveste Arnold Schwarzenegger og Jackie Chan pryder omslaget. De basker også til hinanden i en af filmens længere actionscener. Derudover møder vi Charles Dance og Rutger Hauer i mindre roller. Sidtnævnte har én scene med få ord. De er alle lokkemidler.
Hovedrollerne indehaves af bl.a. Jason Flemyng, kendt fra Guy Ritchies Rub, stub og to rygende geværer, From Hell og mange andre. Han spiller en kartograf med flair for videnskab og eventyr. Det er hans rolle, som samler filmene. Du har nok gættet, at der må findes en 1’er til denne Viy 2. Der er endda en 3’er på vej.
Filmens plot er en overkompliceret rodebunke. Dels følger vi den ubehjælpsomme kartograf, hvis enorme sans for geografiske detaljer ikke virker på kvindelige rejsekammerater forklædt som drenge. Her er han ganske blind, selvom hun næsten blotter sin fyldige barm i mindst én scene. Men den skal vi ikke tale om nu.
Hun er i virkeligheden en kinesisk prinsesse, der flygter fra et russisk fængsel. Hjemme har en ond heks taget hendes plads, magten, alle rigdommene og kontrollen med den teproducerende, slumrende drage, som bor under det kongelige palads. Jo, jo.
Jernmasker og dragesejl
Samtidig følger vi en anden fangeflugt af lignende karakter. Her er tale om en russisk zar med en jernmaske. Han er nemlig også blevet tronraget og indespærret langt hjemmefra. Han sidder inde med en hvid troldmand (Jackie Chan), som også er førnævnte prinsesses far. Da han flygter, lover han at aflevere det magiske dragesejl til datterprinsessen.
Man kan godt finde hoved og hale i plottet, når man læser op på det og finder de detaljer, man missede. Men når man sidder midt i møget, og karaktererne kommer og går, mens plottrådene snørkler derudaf i alle retninger, mister man altså pusten. De har simpelthen rodet for mange ting sammen.
Derudover er skuespillet temmeligt ringe og ydermere kunstigt pga. sjusket eftersynkronisering. Effekterne er mange, men billige og uimponerende. Der er enkelte lysglimt i scenerne med kung fu, men instruktøren er næppe den rette til det. Man mærker den manglende erfaring med den type action.
Vi hyggede os i begyndelsen, hvor Arnold og Jackie stjal scenen. Da de ikke fulgte med på rejsen til Kina, mistede vi gejsten mere og mere. Til sidst sad vi bare og kedede os.
