Haunting of the Queen Mary er en britisk gyser fra 2023 instrueret af Gary Shore. Han er manden bag Dracula Untold – og ikke meget andet.
Queen Mary er et rigtigt krydstogtskib fra 1936. Det ligger i dag ved Long Beach i Californien og fungerer som både hotel og museum. Det er faktisk væsentligt større end Titanic og sejlede aktivt på verdenshavene i mere end 30 år. Måske af samme grund er det berygtet for sine mange spøgelseshistorier. Time Magazine har endda listet skibet på en Top 10 over de mest hjemsøgte steder.
Filmen trækker på flere af disse myter og vandrehistorier om specifikke ånder og hændelser, som angiveligt kan knyttes til skibet. Den foregår i både fortiden, nærmere bestemt 1938, og nutiden. I begge tidsaldre møder vi en familie. Den ene ender med at hjemsøge den anden. Men man kan også sige, at selve skibet har en sjæl.
Æstetisk uhygge
Lad os starte med det positive. Den er billedskøn, især i fortiden. Skibet er overdådigt. Det er old school luksus med filmstjerner og maskebal. Selveste Fred Astaire giver et dansenummer med en talentfuld pige. Uhyggen er til gengæld makaber og blodsprøjtende. Æstetikken matches med stilfulde, kreative optagelser.
Nutiden står i skarp kontrast, da vi skifter brat til en scene i en moderne storby, hvor mor og søn er på vej i bil for at besøge det gamle skib. Måske er det tiltænkt, men det føltes meget uelegant. Jeg troede lige, de havde skiftet til en reklame. Det bliver bedre, da de lander på skibet, og uhyggen fortsætter i vante omgivelser.
Der er masser af scener og elementer, som fungerer individuelt. Men den samlede fortælling er en rodet affære, hvor man hele tiden skal regne ud, hvad der foregår. Bare ikke på den gode måde. Faktisk er det lidt som at se en af Dario Argentos ringere værker. Hvor han har fyret op for den visuelle, men ikke rigtigt brugt tid på substansen.
