#Horror er en gyser fra 2015 skrevet og instrueret af Tara Subkoff. Hun har en fortid som skuespiller og har haft små roller i film så forskellige som American Pie og The Cell. Hun producerede The Killer Inside Me med Jessica Alba i 2010.
Handlingen følger en venindeflok i 12-års-alderen. De er døtre af velhavende forældre og aktive på de sociale medier. Under en pyjamasfest bliver de ofre for en seriemorderisk stalker, der poster løs i en populær app.
Du finder større navne som Timothy Hutton (The Dark Half) og Chlöe Sevigny (The Dead Don’t Die) på rollelisten. Blandt de unge stjerner er Mina Sundwall det største navn i dag. Hun var en del af Robinson-familien i den nye filmatisering af Lost in Space. Dernæst havde hun en tilbagevendende rolle i Legends of Tomorrow.
Filmen er en slags techgyser, hvor moderne teknologi og trends spiller en afgørende rolle. Andre eksempler er f.eks. Open Windows og Searching. Her er det pigernes afhængighed, men også cybermobning og den digitale perfekthedskultur, der stikker snuden frem.
De kunne have brugt teknologien på mange kreative måder. De kunne også have fokuseret mere på det fænomen, der inspirerede instruktøren, nemlig cybermobning. Det ender mere som en gimmick end et rigtigt plotelement.
OMG!!!!
Handlingen er lige dele mærkelig, kedelig og forvirrende. Først bruger den alt for lang tid på teenagefnidder. Da den endelig introducerer uhyggen, er vi halvvejs. Først til sidst går den rigtigt amok, men de fleste vil stå af længe forinden.
Tidslinjen er besynderlig. Der er rigtigt mange aktiviteter, men dialogen og uret på morderens medbragte kamera antyder, at der nærmest er tale om “real time.” Det ville bare kræve, at alt de foretager sig foregår i speed-dating-tempo. Nu fortæller vi hemmeligheder i fem minutter, så bader vi og danser i masker. Go, go, go!
Subkoff er ganske vist uerfaren som instruktør, men efter 20 år i branchen burde hun da vide, at en montage med en håndfuld forskellige aktiviteter antyder, at tiden flyver. Det er simpelthen mærkeligt at prøve at bilde os ind, at pigerne har lavet alt det på en times tid.
Men det mest mærkelige er de voksne karakterer. Mens den ene er nærmest kugleskør i sin adfærd overfor pigerne, er den anden totalt tilbagelænet. Deres scene sammen er som taget ud af en Tommy Wiseau-film.
Det er en rædsom affære, og den ender på min bundskraberliste. Subkoff må knibe hjelmen og stramme ballerne op, hvis hun skal drive den videre som filmmager
