I Kina spiser de hunde (og meget andet, men det er en anden snak) er en dansk actionkomedie fra 1999 instrueret af Lasse Spang Olsen. Ud over at være Danmarks bedst kendte stuntmand, har han også instrueret en håndfuld danske actionfilm med især Kim Bodnia.
Det er en dansk kultfilm, og sammen med efterfølgeren Gamle mænd i nye biler nød trekløveret Kim Bodnia, Nikolaj Lie Kaas og Thomas Villum Jensen stor succes som en slags moderne – og væsentligt mere hårdtslående – pendant til den gode, gamle Olsen-banden. De tre roder sig ud i alt fra pengetransportrøverier til fængselsindbrud. Selvom filmene har en alvorlig tone også, er de først og fremmest mægtigt morsomme.
Den første film er den bedste, og den var endnu bedre, end jeg huskede, da jeg så den igen den anden dag. Den er fuld af scener og replikker, som har sneget sig ind i vores popkultur siden, og lige som en anden fantastisk film fra samme tid, Blinkende Lygter, har den også noget på hjerte.
Jeg var teenager i 1990’erne, og jeg husker tydeligt, hvor fedt det var, at danske film pludselig også kunne være sorte gangsterkomedier a la Guy Ritchies Rub, stub & to rygende geværer. Og selvom det er mange år siden, holder filmen stadig – og er som nævnt endnu bedre nu, synes jeg. Den har lag, jeg havde glemt eller bare ikke forstod lige så godt dengang; ikke kun i alvoren, men også i satiren. Det er kort og godt en rigtig fed film på alle de fedeste måder.
I skrivende stund kan du se den på Netflix, men den er også udkommet på BluRay, så du skal da ha’ den i samlingen. Det skal du da ha’! (wrong movie, men det skal du altså!)
