Iskoldt begær 2 (originaltitel: Basic Instinct 2: Risk Addiction) er en erotisk thriller fra 2006 instrueret af skotske Michael Caton-Jones. Han er manden bag Doc Hollywood, Sjakalen og Rob Roy.
Sharon Stone er tilbage som krimiforfatteren Catherine Tramell. Ældre, men ikke mindre forførende og farlig. I filmens åbningscene får du et fatalt klimaks i en flyvende sportsvogn. Hun overlever. Hendes mandlige medpassager er mindre heldig.
I det juridiske efterspil møder hun psykologen dr. Michael Glass. Han vurderer, at hun opsøger fare og udgør en trussel for sig selv og andre. Hun tager det som en udfordring og indleder jagten på ham.
Det er en udskældt 2’er. Den høstede sølle 6 procent på Rotten Tomatoes og vandt hele 4 Razzier inkl. titlerne som årets værste film og ditto manuskript. Stone selv vandt prisen som den værste skuespillerinde.
Hun håbede utvivlsomt at puste nyt liv i karrieren med et comeback i rollen, der blev hendes store gennembrud. Det er lykkedes for mange andre. Men dette er ikke en fjollet komedie eller hårdt pumpet actionfilm.
Gamle tricks i nye trusser
Paul Verhoevens originale værk er ikke bare en forrygende thriller i sin egen ret. Den skiller sig ud i både genren og æraen. Den er som et miks i mellem det gamle og det nye Hollywood, men også amerikansk og europæisk filmkunst. Derudover er den kontroversiel. Lige så provokerende og tillokkende som hovedpersonen selv.
Det er 2’erens primære problem. Den står i skyggen af et mesterværk. Stone forsøger at genskabe magi, der virkede bedst, da den var uventet. Nu er hendes listige provokationer mindre effektive. Det er de samme gamle tricks med små variationer.
Erotikken møder samme udfordring. Denne instruktør mangler erfaring på dette område. Du får stadig masser af sex og udsyn til det meste. Men det er kunstigt og mekanisk at se på. Det fungerer ikke rigtigt.
Der er masser af solide navne på rollelisten. De gør deres arbejde. Dele af filmen er faktisk medrivende. Man inddrages i det psykologiske spil og dr. Glass’ forsøg på at regne sin djævelske klient ud.
Som publikummer er man ikke længere i tvivl om hende. Spændingen ligger mere i, hvordan hun manipulerer ham. Hun spinder sit net. Han dumper i. Nogle dele fungerer godt. Men til slut er han dummere end de dummeste blondiner i en splatterfilm.
