Without Warning

Without Warning, også kendt på dansk som Jagtområde Jorden, er en science fiction-gyser fra 1980 med selveste Jack Palance og Martin Landau i to vigtige biroller. I en mindre vigtig birolle finder vi en meget ung David Caruso (NYPD Blue, CSI: Miami).

Handlingen foregår i vildnisset omkring en sø, hvor flere mennesker bliver myrdet af nogle mystiske, blodsugende væsener. Fire teenagere ankommer for at bade og hygge sig, men det viser sig snart, at de burde have lyttet til advarslerne fra den mystiske tankpasser og jæger, de mødte på vejen til søen.

“Den fantastiske forløber for Predator!” lover forsiden af omslaget. “Effektiv ubehagelig atmosfære,” hævder Film Fanatic på bagsiden. Men jeg havde luret, det var for godt til at være sandt. De flyvende tallerken-formede blodsugere er også mindre end adviseret, og det samme er heltindens barm. Øv.

Kedelig og ligegyldig

Det er en B-film, og selvom rollelisten imponerer, gør skuespillet ikke. Niveauet er grinagtigt lavt, dumt og fjollet. Referencen til Predator er alene baseret på én lille detalje, men derudover er de to film vidt forskellige.

Trods elendigt skuespil er Palance og Landau højdepunkterne, for deres karakterer er tilpas skøre til at være underholdende. Desværre er det ikke dem, vi følger, men teenagerne, som halser rundt så længe manuskriptet tillader dem at overleve. De er en kedelig, ligegyldig flok, man aldrig lærer at kende.

Jeg tror, jeg havde hygget mig mere med den i godt selskab. Men jeg så den alene, og jeg kan ikke give den mere end 5 hjerter.

Nøgleord: , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.