Jason Goes to Hell: The Final Friday er den niende film i serien. Men det er ikke den sidste. Du kan ikke stole på den slags titler. Til gengæld sørgede dårlige salgstal for en længere pause før den næste.
Instruktøren er endnu en debutant. Denne gang en fyr ved navn Adam Marcus, hvis beskedne filmografi bl.a. tæller Texas Chainsaw 3D. Det er i øvrigt den første Jason-film hos New Line Cinema, da rettighederne blev solgt efter det forrige flop. Man kan dog ikke beskylde de nye ejere for at have oppet sig.
De har valgt at bryde alle regler. Eller omskrive dem. Jason er ganske vist tilbage ved søen, hvor han angiveligt druknede som barn. Han jagter halvnøgne teenagere som så ofte før. Men det er kun to scener. Opskriften ryger i skraldespanden, og de plukker i stedet i flere andre film.
Advarsel! Spoilere over det hele!
En af de oplagte inspirationskilder er The Hidden. Jason forvandles nemlig til en slags parasit, der hopper fra krop til krop. Ligheden er umulig at ignorere. Det betyder også, at vi ikke får den sædvanlige kæmpezombie i hockeymaske. I stedet besætter Jason en håndfuld andre karakterer, som derefter går på rov.
Men han har brug for at genopstå, og det skal ske via en anden i Vorhees-slægten. Forfatterne har opfundet hele tre generationer til formålet. Jasons hidtil ukendte søster, hendes voksne datter og et nyfødt barnebarn. Det ser skidt ud, men heldigvis kan de andre Vorhees’er også slå ham ihjel. Endda med en fortryllet dolk.
Hvor kommer alle disse regler pludselig fra? Ingen ved det. Undtagen en tilsvarende nyopfundet dusørjæger, der må have gemt sig udenfor kameralinsen i alle disse år, hvor han hævder at have jagtet Jason. Eller også har han gjort det samme, som han gjorde i denne film, nemlig at fornærme den lokale sherif uden grund og ryge bag tremmer.
Der havde han såmænd siddet endnu, hvis ikke forfatterne havde sørget for et tilfældigt møde med filmens uskyldigt anklagede babyfar. Hvor heldigt.
En svinestreg imod Jason
Jeg kan godt forstå, at de må have tænkt, at de skal finde på noget nyt. Men det er risikabelt at ændre så meget på én gang. Tidligere museskridt imod det overnaturlige har som regel handlet om, hvordan Jasons krop atter genoplives. Men her får du et helt sæt nye spilleregler på én gang. Men ingen forklaring på, hvorfor de regler egentlig gælder.
Det er en svinestreg, de begår imod Jason. Det ene øjeblik er han en svulmende rovmorder, hvis eneste motiv er blodig hævn. Dernæst reduceres han til en slimet parasit, som må kravle fra værtskrop til værtskrop. Og så har jeg ikke engang nævnt den besynderlige bondage- og barberingsscene.
Det er en dårlig film på alle parametre, og jeg trækker yderligere hjerter fra, fordi den afviger så meget. Men den er ikke kedelig. Hvis det havde været en original film med en eller anden nyopfundet morder, som går igen, havde jeg været mere tilgivende. Den har so-bad-it’s-good-kvaliteter. Jeg vil anbefale den, hvis du kan lide dumme, ufrivilligt sjove film.
