Journal 64

Journal 64 er den fjerde filmatisering af krimiforfatteren Jussi Adler-Olsens populære bøger om vicekriminalkommissær Carl Mørck, der efter en uheldig episode havner i afdeling Q, afdelingen for henlagte sager, hvor han stik imod egne forventninger – og ønsker – genfinder arbejdsglæden og den professionelle stolthed – han arbejder dog benhårdt på at skjule den – da han begynder at opklare den ene gamle sag efter den anden.

Den fjerde film er også den sidste med Nikolaj Lie Kaas som Carl og Fares Fares som assistenten Assad – og Rose og Pilmark og alle de andre – for Jussi havde kun solgt rettighederne til de fire første film til Zentropa, og han blev aldrig helt tilfreds med Nikolaj som Carl, så da filmenes store popularitet gav ham en ny og stærkere forhandlingsposition, solgte han de næste bøger til Nordisk Film og sikrede sig selv større indflydelse på de kommende filmatiseringer, og derfor er det med al sandsynlighed slut med Nikolaj og Fares m.fl.

Men de slutter på toppen. Det er en medrivende, spændende, velfortalt krimi med en grusom fortælling, der involverer mumificerede lig, menneskelig indskrænkethed, et dystert kapitel i Danmarks historie og et moderne netværk af korruption. Der sker en masse, men de har godt fat i den røde tråd, og jeg synes, at Journal 64 er en af seriens bedste i tæt kamp med Fasandræberne, der var min favorit inden.

Jeg vil ikke afsløre for meget om slutningen, og du kan vælge at springe disse sidste linjer over, men jeg vil blot sige, at hvis man var i tvivl, om det er slut med Kaas og co., gør filmens slutning det klart, for de har valgt en passende og særdeles tilfredsstillende måde at sige farvel. Måske en smule sentimentalt, men jeg kunne lide det.

Nøgleord: , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *