Just Go with It

Just Go with It er en komedie fra 2011 instrueret af Adam Sandlers mangeårige partner, Dennis Dugan. Han har bl.a. instrueret Golfbanens skraek og Zohan. Manuskriptet er til gengæld skrevet af Allan Loeb, der kun er kendt for komedieflops og so-so dramaer.

Danny (Adam Sandler) er en succesfuld plastikkirurg og evig ungkarl, der har opdaget, at en falsk vielsesring og en sørgelig historie om et ulykkeligt ægteskab er alle tiders scoretrick. Men så møder han en laber 23-årig (Brooklyn Decker), der også har noget mellem ørerne, og for første gang i mange, mange år ønsker han mere.

Uheldigvis opdager hun den falske vielsesring i hans bukselomme, så han bilder hende ind, han er ved at blive skilt. Men det siger alle gifte mænd, mener hun, så hun vil møde hans kommende ekskone. Danny må derfor overtale den eneste kvinde, han ellers kender, hans klinikassistent (Jennifer Aniston), en enlig mor med to børn, til at spille hans kone.

Den er meget, meget plat og én af de ringeste Adam Sandler-film, jeg længe har set. Han skraber seriøst bunden denne gang. Der er mange, lange, kedelige minutter, hvor jeg ikke grinede én eneste gang. Historien er ellers udmærket til en letfordøjelig, romantisk komedie, men der mangler alt det sjove.

Det eneste plus er de to dejlige damer; 23-årige Brooklyn Decker, bedst kendt som bikini- og undertøjsmodel, og 42-årige Jennifer Aniston, der holder sig ualmindeligt godt.

Nøgleord: , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.