Kingsman: The Golden Circle

Eggsy er tilbage i tjenesten som hemmelig agent efter at have reddet verden og scoret den svenske prinsesse. Men den næste superskurk i køen slår til og udrydder det meste af Kingsman. Eggsy og Merlin er de eneste overlevende. De iværksætter dommedagsprotokollen, som viser sig at være en whiskey-flaske fra et amerikansk bryggeri kaldet Statesman.

Det er en hæsblæsende spionfilm efter samme morsomme og ofte grovkornede opskrift som den første film. Humoren er sort, satirisk og enkelte steder plat eller fjollet. Der er masser af fede, opfindsomme actionscener. I bedste Bond-stil er den også fuld af gadgets og biler med avanceret udstyr og våben.

Kingsman-universet vokser og introduktionen af den amerikanske pendant, Statesman, byder på masser af nye overraskelser og sjove variationer over den oprindelige præmis. Samtidig udvides stjerneholdet med stærke navne som Pedro Pascal, Channing Tatum, Halle Berry og Jeff Bridges.

Det er en god og underholdende 2’er, der næsten kan måle sig med 1’eren.

Nøgleord: , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.