Knowing

John Koestler (Nicolas Cage) er enkemand og professor i fysik. Han bor alene med sin søn, Caleb, der er en nysgerrig og eftertænksom knægt. Da Calebs skole fejrer 50 års jubilæum og åbner en tidskapsel fra 1959, finder Caleb et brev med en masse mystiske tal, som en pige på skolen har skrevet ned dengang. En aften får John tilfældigvis øje på talrækken 911012996 på papiret, og det går op for ham, at det kunne være datoen den 11. september 2001, hvor 2.996 mennesker døde ved angrebet på World Trade Center. Han er skeptisk, men han beslutter sig for at undersøge de andre tal og opdager, at pigen har forudsagt katastrofer i de sidste 50 år.

Knowing er spændende og mystisk. Historien er velfortalt, og handlingen udvikler sig i en retning, der ikke er nem at forudsige. Temaet er tunge emner som religion og videnskab, og professoren John, der også er søn af en præst og har svært ved at forstå meningen med sin kones død, kæmper med at forene de to.

M. Night Shyamalan har intet med filmen at gøre, men stilen er hans. Det er ikke et problem, for han er dygtig til at bygge en historie op, han er bare (blevet) elendig til at afslutte. Det lykkes bedre for instruktøren Alex Proyas (Dark City, The Crow, mfl.) og forfatteren Ryne Douglas Pearson i Knowing. Man sidder ikke tilbage med den samme flade fornemmelse, som man har gjort i flere af Shyamalans film. Slutningen vil være svær at sluge for nogen. Men det er ikke en slutning, hvor det hele bare går over af sig selv, som i for eksempel The Happening. Og det satte jeg pris på.

Nøgleord: , , , .Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *