Lara Croft: Tomb Raider – The Cradle of Life er det andet og sidste kapitel i serien med Angelina Jolie som den barmfagre computerspilsheltinde. Instruktøren er Jan de Bont, hvis meritter bl.a. tæller Speed og Twister. Dette blev hans sidste film i det varme instruktørsæde.
Frøken Croft er atter på skattejagt. Denne gang er hun på sporet af Alexander den stores forsvundne skattekammer. Her finder hun et kort til Pandoras æske, som rummer alverdens sygdom og død. Anti-liv af udenjordisk oprindelse ifølge hendes oplysninger.
Filmens forkerte hænder, hvori den slags ikke må havne, sidder på en skruppelløs våbenhandler med speciale i kemisk krigsførelse. Han vil naturligvis have fingrene i æsken, så han kan sælge den til højestbydende på det sorte marked.
Hele verden er atter i fare, og denne gang trækker plottet tråde tilbage til livet oprindelse. Mindre kan ikke gøre det. Det er en stor mundfuld, og MI6 insisterer på at hjælpe. Anti-terrorisme er deres gebet. Men Croft vil hellere lege med efterretningstjenestens slemme dreng spillet af Gerard Butler.
Filmen har fået et nøk eller to siden forgængeren. Alt er større, flottere og vildere. Croft er endnu engang som en kvindelig James Bond, dødbringende, veludstyret, ekspert i alting og næsten tilsvarende mandeglad. Hun mangler bare en yndlingsdrink og en sponsorbil.
Arkæologien træder i baggrunden. Selvom plottet stadig omhandler historie og mytologi, er der mere action end udforskning. Det gør dog ikke så meget, for underholdningen er god, også selvom sejheden ofte er selvfed.
I sin tid fik den primært negative anmeldelser. Man kan sagtens angribe plottet og tyvegodset fra andre genrefilm. De følelsesmæssige takter vejer heller ikke så tungt i denne fantasifulde affære. Men i bakspejlet er den ikke værst. God nostalgi med smukke Jolie.
I skrivende stund kan du se begge filmene på Netflix.
