Masterminds

Masterminds er en krimikomedie fra 2016 instrueret af Jared Hess. Han er manden bag bl.a. Napoleon Dynamite, Nacho Libre og den nye Minecraft-film. Den er baseret på et rigtigt kup begået i 1997.

David (Zach Galifianakis) og Kelly (Kristen Wiig) er ansatte hos pengetransportfirmaet Loomis Fargo. Han er lun på hende og lader sig overtale til at begå et kup. Det burde være nemt nok, når man har nøglen til boksen.

Filmens titel er sarkastisk. Kuppet lykkes imod alle odds, omend udførelsen er mere kluntet end genial. De største dumheder begås dernæst i efterspillet. Disse forbrydere er studenterhueløse bondeknolde.

Det er en fjollet komedie. Nu og da for fjollet. Her er pruttejokes og dumme parykker. “Skønsang” a la Phoebe i Venner. Men også ægte, latterfremkaldende scener med spøjse karakterer og falden-på-halen-komik.

Overraskende mange detaljer er rigtige. Selv lejemorderen. Men filmmagerne har digtet videre og skabt en røverhistorie med både romantik og heltegerninger. Det er såmænd en ganske hyggelig, lille komedie.

I skrivende stund kan du se den på Netflix.

Nøgleord: , , , , , , , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.