The Accountant

The Accountant er en actionthriller fra 2016 instrueret af Gavin O’Connor. Han er manden bag bl.a. Pride and Glory og Warrior. Han har for nylig lavet The Accountant 2 med hele holdet fra 1’eren.

Ben Affleck er filmens revisor, en mystisk skikkelse med mange dæknavne. Han arbejder for både store og små klienter. De store er oftest banditter, nogle i habitter, andre i hvad som helst. Men han er også ferm med næver og skydevåben efter behov.

Som om det ikke var nok, er han autist. Ganske vist en velfungerende udgave, mere selvstændig og omgængelig end både Rain Man og The Good Doctor til sammen. Men ikke desto mindre lidt fjern og socialt akavet. God til matematik. Kvinder, not so much.

Det er en velkonstrueret thriller. Hvis man genfortæller den, er den ukompliceret. Han er sådan og sådan fordi sådan og sådan. Nogen vil ham til livs fordi sådan og sådan. Men detaljerne serveres som puslebrikker, og mystikken bevares længe.

Der er masser af fed action. Især scenerne med den indonesiske kampdisciplin, pentjak silat, nyder ros. Autismen får lidt hug fra dem, der har forstand på den slags. Men vi andre kan nyde en solid thriller med et tvist.

I skrivende stund kan du se den på Max.

Nøgleord: , , , , , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.