The Good Doctor

The Good Doctor er en amerikansk dramaserie fra 2017 baseret på en sydkoreansk ditto fra 2013. Den sydkoreansk-fødte skuespiller Daniel Dae Kim kendt fra bl.a. Lost og Angel opdagede serien og opkøbte rettighederne for at producere en amerikansk version i samarbejde med David Shore, skaberen af dramaserien House.

Handlingen følger Saun Murphy, en ung, autistisk kirurg begavet med en unik anatomisk forståelse og evne til at finde løsninger på komplicerede og endda umulige problemer. Han kæmper imod fordomme og arbejder hårdt for at overkomme sine sociale vanskeligheder og behov for faste, trygge rammer og rutiner indenfor et arbejdsområde, man næppe ville beskrive med de ord.

Han spilles af Freddie Highmore, bedst kendt som den unge Norman Bates i TV-serien Bates Motel, der foregår før Psycho. De to roller er vidt forskellige, men de udnytter begge Highmores naturlige kejtethed. Den stakkels dreng er en overbevisende outsider.

Fremragende lægedrama

Det er ikke overraskende, at David Shore er involveret. Der er mange fællestræk mellem den og House. Begge hovedpersoner er geniale, men umådeligt svære at danse med. Begge serier byder på godt, velskrevet lægedrama m.m.

Den når ikke op på House’ niveau, men det skyldes især House selv. Min kærlighed til hans karakter er bare større. Han var desuden en karakter mere flere lag og muligheder, hvor Murphy ganske vist er fascinerende, men også mere begrænset trods sin udvikling i serien.

Måske er det unfair at sammenligne. Begge serier er fremragende. Jeg vil absolut anbefale den.

I skrivende stund kan du se den på både Netflix og Viaplay.

Nøgleord: , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.