Når dyrene drømmer (engelsk titel: When Animals Dream) er en dansk varulvegyser fra 2014 instrueret af debutanten Jonas Alexander Arnby. Siden har han instrueret Selvmordsturisten samt flere TV-serier, heriblandt War of the Worlds.
Handlingen foregår i en lille vestjysk fiskeby. Her følger vi 16-årige Marie (Sonia Suhl), hvis forældre spilles af Lars Mikkelsen og Sonja Richter. Sidstnævnte er katatonisk og sidder i kørestol. Imens plages Marie af et mystisk udslæt på brystet. Men det er ikke det eneste mystiske, der foregår. Der er hemmeligheder i den lille fiskeby, hvor alle kender alle. Også i hendes egen familie. Om hendes mors sygdom. Og hendes egen krops forandringer.
Hemmeligheden er sluppet ud til publikum. Det er en varulvefilm. Men ikke som de fleste andre varulefilm. Den har fokus på det tragiske ved situationen. Man kunne kalde den en blanding af En amerikansk varulv i London og den svenske Lad den rette komme ind. Førstenævnte fordi hovedpersonen står overfor sin egen ufrivillige forvandling til et rovdyr. Sidstnævnte fordi den har en sammenlignelig stemning og tilgang til stoffet.
Den er metaforisk og kredser om flere temaer. Lukketheden i et lille bysamfund, hvor fordommene florerer. Hvor det er vigtigere at bøje nakken og holde facaden end at stikke ud. Forvandling og forandring kan man også tolke i flere retninger, måske især i disse moderne tider. Derudover ser det ud til, at denne lycantropi alene rammer filmens kvinder. Og den foretrukne løsninger er åbenbart at holde dem nede. Spærre dem inde. Reducere dem til ingenting.
Den er faktisk rigtigt god. Meget bedre end man turde håbe. En gedigen overraskelse, hvor alle leverer sit bedste. En lille film, jovist, men stadig en ambitiøs film med solidt håndværk og debutanter, som virkelig opper sig og lader talenterne blomstre.
