Return of the Street Fighter

Return of the Street Fighter (originaltitel: Satsujin ken 2, dansk titel: Den sorte drage vender tilbage) er en japansk actionthriller fra 1974. Det er den anden film i en trilogi. De udkom alle i 1974. Læs mere om den første film i anmeldelsen af samme.

Sonny Chiba er tilbage som den brutale hyrenæve, Terry Sugury. Han lever fortsat af både lejemord og andre opgaver, hvor næverne kommer til nytte. Han kæmper atter imod Yakuzaen, når de ikke vil betale – eller tilbyder for lidt. Samtidig er han blevet glad for forgængerens “Mr. Miyagi” aka.mester Masaoka. Yakuzaen misbruger Masaokas identitet til falske pengeindsamlinger og forsøger dernæst at myrde ham, da han opdager det. Det må Terry stoppe.

Han er ikke blevet mindre brutal, når han slås, men der er en smule karakterudvikling. I forgængeren var han mere skurk end helt, da han udelukkende tænkte på sin egen hyre og kunne være grusom mod selv de yndigste skyldnere. Den adfærd ligger bag ham. Han er også uselvisk i sin hjælp til Masaoka.

En anden modstander vender tilbage. Det er ret fedt, at filmene fortsætter plottrådene frem for at starte forfra med en renvasket tavle og ny variation over samme opskrift.

Den holder niveauet højt med masser af lækker action og kampsport og splattede effeter. Disse fyre er ægte mestre a la Bruce Lee og Jackie Chan. Man kan stadig more sig over grimasserne og de dyriske grynt, men akrobatikken fejler intet. Det er alt sammen underholdende på hver sin måde.

Nøgleord: , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.