Rødt chok (originaltitel: Don’t Look Now, italiensk titel: A Venezia… un Dicembre rosso shocking) er et britisk-italiensk gyserdrama fra 1973 instrueret af Nicolas Roeg. Han er manden bag bl.a. The Witches.
Den er baseret på en novelle af Daphne du Maurier, hvis forfatterskab også tæller Fuglene, altså novellen bag Alfred Hitchcocks klassiske thriller om farlige fjerkræ i flokkevis.
Denne gang digter hun en tragisk fortælling om et ægtepar, der mister en datter i en frygtelig ulykke. De tager senere til Venedig, hvor ægtemanden hyres til at restaurere en katolsk kirke. Her møder de et søskendepar med synske evner og en advarsel fra graven.
Det er en atypisk thriller og gyser. Der er drama og masser af mystik, samt en underliggende, ildevarslende stemning. Men mange vil formentlig beskrive den som kedelig, forvirrende og alt andet end skræmmende.
Man skal tygge på den. Den minder om bl.a. Brian de Palmas Obsession, Hitchcocks North by Northwest og Roger Moores Manden der jagtede sig selv. Det er en blanding af stemning og indhold. De er dog mere tilgængelige. Denne er ret speciel.
Den er fortalt i forskudt tid. Hele sekvenser mikser fortid, nutid og endda fremtid. Den klipper ofte uden varsel. Forudanelse er et vigtigt element, og den leger med både din og karakterernes virkelighedsopfattelse. Den er sær, men fascinerende.
Man kan dykke ned i mystikken og forsøge at regne den ud. Man kan lade sig overvælde af dramaet eller forføre af æstetikken og billedsproget samt den dengang kontroversielle, men absolut sanselige erotik.
Det er under alle omstændigheder en filmoplevelse. Hvis man ikke kun er til popcorn og eksplosioner, er der noget at tage med sig. Jeg vil lade den simre videre og gemme den i samlingen til en anden god gang.
