Shaft er en actionthriller fra 2000 instrueret af John Singleton. Han er manden bag bl.a. Boyz n the Hood og Poetic Justice. Det er en efterfølger til de originale Shaft-film og TV-serien fra 1970’erne med Richard Roundtree som detektiven John Shaft.
Samuel L. Jackson er en ny generations Shaft, men ikke den samme karakter. I stedet er han originalens nevø. Roundtree har en mindre rolle i filmen, så man ikke er i tvivl. Dette tillader instruktøren at opdatere og afvige fra originalen. Måske undgå at træde fans over tæerne.
Den nye Shaft er politimand. I hvert fald i begyndelsen. Han efterforsker mordet på en ung, sort mand. Den hovedmistænkte er en forkælet, racistisk rigmandssøn spillet af Christian Bale. Han bliver løsladt mod kaution og stikker af til udlandet. Imens gør Shaft det, han gør bedst. Fucker med alle de andre kriminelle.
Det hele udvikler sig, da rigmandssønnen vender hjem. Shaft må både finde og beskytte et vigtigt vidne, så retfærdigheden kan ske fyldest. Fjenderne rotter sig sammen, og lovens lange arme strækker ikke længere til. Der er brug for varmt bly og håndmadder. Masser af begge dele.
Lange, sorte dillermand
Jeg har ikke set originalerne, men jeg kender genren fra bl.a. filmene med Roundtrees kvindelige modstykke, Pam Grier. Den nye film opbygger en supersvedig actionhelt efter samme ånd. Han løser alt med lige dele attitude og vold, og damerne vil have hans lange, sorte dillermand.
Alt sammen rigtigt på papiret. Men i praksis er den langt fra exploitation-genren. Den er ikke 70’er-rå, men 90’er-lækker. Især det med damerne og dillertjavsen tager et tilbageskridt. De taler frækt og sender hede blikke i få glimt. En niv i den sorte mands bagdel kan det også blive til. Men sex og nøgenhed er overladt til fantasien.
Fans vil muligvis sætte pris på, at Jackson ikke erstatter Roundtree. Nevø-vinklen redder den på det punkt. Men de havde nok foretrukket at fastholde exploitation-elementet. 90’erne bød også på film som Natural Born Killers og Dobermann.
Når alt dette er sagt, er det ikke en dårlig film. Den er tættere på Bad Boys end Shaft, men man mærker inspirationen i plottet og karakterens brutale gør-det-selv-metoder. Soundtracket er funky og mikser ret godt med den 90’er-lækre stil.
Tag den, som den er. Glem de gamle film. Man skal ikke altid sammenligne. Nyd det positive. De gode overraskelser. Nostalgien og trygheden i actionhygge, hvor helten kan det hele. Skyl den ned med popcorn og en kølig fadbamse.
I skrivende stund kan du se den på Netflix.
