Juletid er Star Wars-tid, og den populære franchise er tilbage med Star Wars: The Rise of Skywalker, den sidste film i den nye trilogi og muligvis den sidste film i Skywalker-sagaen, der tæller 9 film i alt og fortæller historien om tre generationer af Skywalker-familien, fra Anakin Skywalker, familiens bedstefar, til barnebarnet Ben Solo, søn af Han Solo og Leia Organa og nevø til Leias bror, Luke Skywalker. Jo, det er en vaskeægte rumopera med godt tryk på operadelen. Der er familiedrama og tragedie for alle pengene.
Som du måske ved, er den forrige film, The Last Jedi, trods gode anmeldelser (91 procent på Rotten Tomatoes), sagaens mest udskældte film. Blandt fans og andre filmnørder er det mere end svært at finde nogen, der kunne lide den. Nogle kan ikke lide historiens drejning. Andre kan ikke lide filmens politiske budskaber. Både de rigtige og de indbildte. Og “ikke lide” er næsten en underdrivelse. Mange hader den. Mange er forargede. Mange føler sig krænkede.
Tårnhøje forventninger
Lucasfilm lyttede (så godt som et filmselskab kan lytte) og hyrede J. J. Abrams til den sidste film. Han instruerede også The Force Awakens, den første i den nye trilogi, og selvom nogle kritikere dengang syntes, den mindede for meget om A New Hope, den første af de oprindelige film, var den en stor biografsucces. I forhold til The Last Jedi havde The Force Awakens kun få kritikere.
Men filmselskabets forsøg på at slingre tilbage på rette kurs, om man vil, er muligvis fejlet. Anmelderne er delte (55 procent på Rotten Tomatoes), og jeg har set flere negative end positive røster i forskellige filmgrupper, hvor jeg hænger ud. Det ser stadig ud til, den kan blive en biografsucces, men forventningerne er også tårnhøje, og tiden må vise, om den lever op til dem.
Heldigvis er det ikke min hovedpine, hvis den ikke gør. Jeg kan være bedøvende ligeglad med den slags. Faktisk kunne jeg – som en af de få, har det vist sig – godt lide The Last Jedi. Jeg anmeldte den, da jeg lige havde set den i biografen i 2017, før jeg vidste, at resten af verden ville hade den, og jeg var bare godt underholdt. Jeg havde en god aften.
Jeg er ikke hardcore fan. Jeg så og elskede de gamle film som barn, og jeg legede med figurerne lige som alle andre. Men jeg blev aldrig hardcore fan. Jeg har aldrig dyrket franchisen. Jeg har aldrig samlet på merchandise. De figurer, jeg legede med dengang, er forsvundet i det sorte hul, hvor barndommens legetøj forsvandt, da legen sluttede. Jeg vidste naturligvis ikke, at man burde have ladet legetøjet blive i æsken, fordi værdien ville stige til himmels. Hvordan skulle man dog kunne vide det?
Ingen ømme punkter
Jeg vil tro, at jeg har nemmere ved at holde af de nye film, fordi jeg ikke er hardcore fan. Jeg har ingen ømme punkter, og man kan ikke stryge mig mod hårene eller krænke mine barndomsminder. Tværtimod har jeg oplevet flere gange at blive nostalgisk, når jeg ser de nye film, fordi de minder mig tilstrækkeligt meget om de gamle. Her fornemmer jeg, at hardcore fans kan have den stik modsatte følelse, da de bare ser en middelmådig kopivare.
Det bringer mig frem til den nye film. Jeg sad uundgåeligt og spekulerede over, hvad filmens kritikere ikke kunne lide ved den, da jeg så den, og jeg kunne ikke komme på svaret. Jeg kan kun se den med mine egne øjne og lade mine egne præferencer råde, og jeg var atter godt underholdt.
Jeg var spændt på, hvordan historien ville udvikle sig, og hvilken afslutning, sagaen ville få. Selvom det er en klassisk det-gode-mod-det-onde-fortælling efter gode, gamle opskrifter, fuld af arketyper og andre klichéer, var der også tilpas mange overraskelser, masser af action og en god historie.
Tilfredsstillende afslutning
Hvis man ønsker at fluekneppe den, og man har et problem med uoriginalitet, kan man flå den fra hinanden og triumferende melde sig blandt kritikerne. Men det har jeg ikke lyst til. Star Wars-filmene er moderne eventyr. Det er feel-good-film, hvor det gode besejrer det onde. Selvom det er forudsigeligt, er det også lige det, man trænger til. Ellers ville man se noget andet.
Man kunne sige, at J. J. Abrams endnu engang har skævet til de gamle film – jeg vil dog ikke spolere nogen detaljer – men jeg synes alligevel, han har lavet en god film, der samler trådene og afslutter historien ganske fint og tilfredsstillende. Jeg havde en god aften. Hvis du er lige så casual og lalleglad som jeg, vil du måske kunne lide den sidste Skywalker-film også.
