Sudden Impact

Clint Eastwood og Pat Hingle.

Sudden Impact, også kendt på dansk som Dirty Harry vender tilbage, er en actionthriller fra 1983 instrueret af Clint Eastwood. Det er den fjerde film om strømeren Harry Callahan, der tager de beskidte opgaver.

Denne gang jagter han en seriemorderske spillet af hustruen Sondra Locke. Hun er på hævntogt efter mændene, der voldtog hende og søsteren Beth ti år tidligere. Han har dog rigeligt at se til, for der er skurke alle vegne.

Filmen adskiller sig fra de øvrige på flere fronter. Dels er gerningsmanden en kvinde. Men de andre sager udfylder også en væsentlig del af handlingen, mens Lockes fortælling får sit eget sideløbende liv.

Hun er desuden en sympatisk karakter og milevidt fra de skurke, Harry sædvanligvis jagter. Faktisk blev filmen oprindeligt skrevet til Locke alene. Senere ændrede de den og tilføjede Dirty Harry, hvilket forklarer meget.

Handlingen er derfor en smule usammenhængende. Men enkeltdelene fungerer godt. Lockes del giver mig bl.a. Hitchcock-vibes, og der er god action og seje Harry-scener i den anden del af filmen.

Man kan næsten opdele den i to film, og visse anmeldere var kritiske. Men hvis man ikke ved det, er det ikke nær så åbenlyst. Samtidig giver den atypiske sag og skurkinde Dirty Harry-sagaen noget nyt og uventet.

Det er faktisk en rigtig god film. Den fungerer godt som hævnfilm, men også som Dirty Harry-film. Den er et miks af to projekter, men resultatet er slet ikke ringe. Tværtimod.

Nøgleord: , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.