Anders Matthesen har brugt coronatiden fornuftigt og brygget på et nyt eventyr med Aske og hævnerånden i ternet ninjadukkeform. De to er tilbage i den svære 2’er, for missionen er alligevel ikke fuldført (endnu), da børnemorderen Philip Eberfrø bliver løsladt pga. bortkomne beviser.
Lige som sidste gang kæmper stakkels Aske på mere end én front. Han har ganske vist scoret Jessica i den forrige films lykkelige slutning, men den ældre 8. klasse-tøs er alt for populær til at sidde stille. Aske er bare for, ja, Aske-agtig. Men det må han altså se at få banket ud af hovedet, hvis man spørger Nakamura. Missionen frem for alt!
Rejsen går til Thailand, hvor Eberfrø jagter fabriksbørnene, der kan vidne imod ham. Der er masser af nye løjer. Anden holder sig ikke tilbage. Det er ikke hans opgave at være politisk korrekt og træde varsomt, selvom andre filmmagere er det. Det er dog stadig en familiefilm, hvor børn kan være med fra 11-års-alderen, så der er sider af Thailand, vi må spejde efter i andre film.
Det er en god 2’er. En god film med en god historie, der tager Aske og Nakamura på nye eventyr og samtidig udvikler dem begge både sammen og hver for sig. Især Aske, både som ninja og som “mand” på alle måder. Men det er umuligt ikke at sammenligne med 1’eren, og 1’eren var bedre. Mere overraskende og frisk. Det er netop derfor, 2’ere er så svære.
Bare rolig, at det er god underholdning. Anden leverer varen, og 2’eren fortjener en plads i min filmreol ved siden af 1’eren. Hvis du kunne lide den første, skal du se den. Du vil ikke blive skuffet.
Anden vandt en Bodil for Bedste mandlige hovedrolle(r).
