The Good Place er en sitcom fra 2016 med Kristen Bell som en afdød kvinde, der ved en fejltagelse sendes op til “det gode sted” i efterlivet. Da hun naturligvis ikke ønsker at havne “det dårlige sted,” forsøger hun ihærdigt at skjule sin fortid og sine dårlige sider.
Ted Danson er en arkitekt i efterlivet. Han har designet og administrerer “det gode sted.”
Det er en spøjs serie fuld af skøre idéer og skæve vinkler. Hele præmissen om efterlivet er satirisk, og man kan sammenligne den med Good Omens, Dogma og lignende. Den rammer ikke helt samme tone og humor. Men den går til det religiøse tema med samme respektløse opfindsomhed.
Jeg tog chancen med den på Netflix, og jeg er mere end positivt overrasket. Den har alle de kvaliteter, man kan tilskrive en god sitcom. Samtidig er idéen frisk og ny i TV-landskabet.