The Grand Tour

En æra er forbi. De tre motorkyndige TV-værter og firhjulsentusiaster, Jeremy Clarkson, Richard Hammond og James May har kørt deres sidste tur sammen. Så endegyldige lyder ordene i deres sidste afsnit af The Grand Tour.

De har været uadskillelige i hele 21 år. Først i Top Gear på BBC og siden i The Grand Tour på Prime. De fandt hinanden i førstnævnte TV-program, hvor de anmeldte biler med lige dele humor og saglighed. Her udviklede de deres velkendte dynamik med indbyrdes drillerier og skarpe holdninger. Især alfahannen Clarkson førte an.

Konceptet udviklede sig hele tiden, og selvom biler altid var i centrum, fyldte humoren og underholdningen mere og mere. Både den tilrettelagte og den spontane.

Da Top Gear var størst, var det reelt et slags sketch- og talkshow med et biltema. De tiltrak store berømtheder, som prøvede kræfter med racerbanen, hvor den mystiske The Stig hver uge satte sine rekorder i nye sportsvogne.

Andre lande forsøgte at lave deres egen udgave af Top Gear med større eller mindre succes. De mest sejlivede nåede at lave næsten lige så mange sæsoner som originalen. Men det var aldrig det samme. Ingen overgik det oprindelige trekløver.

Top Gear endte i en større kontrovers. Clarkson havde altid været lidt af en provokatør; bramfri og grovkornet. Et produkt af såvel britisk humor og tidligere tider, kan man sige. Det blev en dag for meget for BBC, og så fyrede de ham.

De to medværter resignerede for at støtte ham.

Hvis du ønsker en længere fortælling, kan du finde den mange andre steder. Kort og godt handlede det om flere humoristiske bemærkninger, der landede helt forkert og blev betragtet som racisme.

Den sidste, store køretur

Prime var dengang klassens nye dreng i streamingbranchen, og de besluttede at hyre trekløveret til at ræse videre under deres flag. Ikke i samme format. Der var både rettigheder og andre hensyn at tage. Men i en række større bilture a la de TV-specials, de tidligere lavede i Top Gear, hvor de rejste ud i verden og fandt nye udfordringer i uvenligt terræn.

Man kan kalde The Grand Tour et rejseprogram med et tvist. De besøger ofte fjerne egne i Afrika, Sydamerika og Asien, men bortset fra enkelte kultursammenstød på rejserne er deres ærinde ikke at fortælle om de steder, de besøger. I stedet fokuserer de på rejsens udfordringer for både dem selv og de udvalgte køretøjer.

Den sidste, store køretur tager dem tilbage til deres første, store køretur. Ikke deres første TV-program i hverken Top Gear eller The Grand Tour, men deres første TV-special efter samme koncept, hvor de kørte gennem Botswana. Køreturen byder på masser af nostalgiske gensyn og minder fra deres tid sammen.

Det er god og hyggelig underholdning. Det kræver ikke meget af seeren. Man kan smide sig i sofaen og slappe af i deres selskab. Hvis altså man kan lide dem og deres humor.

Jeg har været med hele vejen, og det spiller ind. Det er næsten halvdelen af mit liv. En æra er virkelig forbi. I hvert fald lige nu. Om de virkelig kan holde sig fra hinanden må tiden vise. Jeg vil tro, der er et ægte, godt kollegaskab bag skærmen. Måske endda et venskab.

Men indtil videre: tak for nu. Tak for mange gode år.

Nøgleord: , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.