The Irishman er et historisk gangsterdrama instrueret af Martin Scorsese til Netflix.
Den er baseret på en biografi af forfatteren Charles Brandt og handler om en lastbilchauffør og lejemorder, der arbejdede for den berygtede Bufalino-familie og senere fagforeningsbossen Jimmy Hoffa.
77-årige Scorsese er en erfaren filmmager, en gammel mester og stadig en dygtig håndværker. Lige som skomageren er han blevet ved sin læst, og han kender genren, tiden og miljøet bedre end sin egen bukselomme.
The Irishman er en film i samme ånd som Goodfellas, Casino og The Departed, og Scorsese fortæller den, som kun han kan gøre det.
Middelgod kopivare
Det er både godt og skidt. På den ene side er det solidt og veludført arbejde af en filmmager, der ved, hvad han laver. Men det er også meget velkendt, og de nævnte film er alle bedre, hvilket får The Irishman til at ligne en middelgod kopivare.
Man kunne sige, hvis jeg tør være så grov, at Todd Philips lavede en bedre Scorsese-film med Joker end Scorsese selv har gjort med The Irishman. Ej, det er næsten for groft.
Jeg forstår godt, den gamle gut gerne vil arbejde – måske for sidste gang – med sine gamle venner, Robert De Niro, Joe Pesci og Al Pacino, men han har ikke valgt det rigtige projekt til formålet.
Umenneskelig gummimand
76-årige De Niro er hovedpersonen Frank Sheeran, og de har forsøgt at gøre ham op til 40 år yngre med CGI, hvilket lige kan gå an i korte flashbacks, men ikke i halvdelen af en film på tre og en halv time.
Effektfolkene har gjort deres bedste, men sanserne lader sig ikke narre, og denne umenneskelige gummimand er et forstyrrende element, fordi han også er hovedpersonen, og man følger ham tæt. Desuden bevæger han sig (naturligvis) som en meget ældre mand. Det er svært at ignorere, og det ødelægger illusionen.
Jeg ville ønske, Scorsese havde lavet en film med de tre, der passede til deres alder. Jeg kommer til at tænke på Clint Eastwoods Gran Torino. En fremragende film, hvor Eastwood spiller sin alder, men stadig er lige så badass, som han altid har været.
Solidt håndværk, men …
Man kunne nok have skrevet en historie til de tre, der stadig tillod dem at være gangstere, blot ældre. Filmen fungerer da også bedst i anden halvdel, hvor de spiller deres egen alder – eller i hvert fald tæt på.
The Irishman kunne formentlig have været en mere helstøbt film med unge kræfter i de bærende roller. Håndværket er solidt, og fortællingen er et interessant alternativt indblik i historien om Jimmy Hoffa. Men CGI-De Niro trækker ned.
Du kan se filmen på Netflix.
