The Sting II er en svindlerkomedie fra 1983. Som titlen antyder, er det en efterfølger til den 10 år ældre The Sting med koryfæerne Paul Newman og Robert Redford. De vender ikke tilbage, men der er mange andre gamle kendinge.
Instruktøren Jeremy Kagan er ny, men manusforfatteren David S. Ward sidder atter ved skrivepulten. Kagan står bag bl.a. The Big Fix, en krimikomedie med Richard Dreyfuss. Ward vandt en Oscar for forgængeren. Derudover har han skrevet film som Det skøre hold, King Ralph og Søvnløs i Seattle.
Handlingen er sat i 1940, hvilket er fire år efter forgængeren. Gangsteren Lonnegan er atter skurken, men de har skiftet Robert Shaw ud med Oliver Reed. Han var kuppets velfortjente offer i forgængeren, og nu vil han hævne sig. Han forsøger at svindle svindlerne med et snedigt dobbeltspil.
Henry Gondorff (Newman) og Johnny Hooker (Redford) er som nævnt ude af billedet. De nye hovedpersoner er i stedet Fargo Gondorff (Jackie Gleason) og Jake Hooker (Mac Davis). Det er nærliggende at formode et slægtskab, men det nævnes aldrig. Lonnegan er tilsyneladende fint tilfreds med at hævne sig imod disse stedfortrædere.
Gleason kender vi naturligvis som kultfiguren Sherif Buford T. Justice i Smokey and the Bandit. Han er langt mere underspillet og en ganske anden karakter i denne film. Men det er hyggeligt at se ham igen.
Man kan og bør se det som en selvstændig film. Ellers vil man savne de to stjerner fra forgængeren. Ganske vist er Lonnegans hævn en overlappende rød tråd, men derudover er der masser af nye kupplaner og andre løjer. Stemningen er munter, som vi kender den i flertallet af kupfilm, især de ældre. Er du vild med genren, vil du hygge dig.
