Death Screams er en gyser fra 1982 instrueret af David Nelson. Han er bedst kendt som den ældste bror i familien Nelson. Hans lillebror er musikeren Ricky Nelson, og forældrene er Ozzie og Harriet Nelson. De blev alle kendte i The Adventures of Ozzie and Harriet, som i flere årtier var en af de mest populære sitcoms i USA.
Det foregik alt sammen i 50’erne og 60’erne. I dag huskes de næppe herhjemme. Men måske vil du genkende Ricky Nelsons Lonesome Town fra soundtracket til Pulp Fiction.
Filmen foregår i en lille by. Handlingen følger en flok unge mennesker. Det er sommer. Der er karneval i byen og amoriner i luften. Skovture, nøgensvømning og spøgelseshistorier på kirkegården. Uheldigvis er der også en seriemorder på færde. Han lusker rundt og snigmyrder de unge mennesker, som man jo gør, når man er seriemorder.
Opskriften er velkendt, men instruktøren har ikke suget meget til sig i årene som barnestjerne. Han begår adskillige brølere, der kun kan skyldes et manglende talent. Herunder vil jeg tillade mig at spoile filmen. Du går alligevel ikke glip af noget.
Forspildte muligheder
Åbningsscenen er så mørk og elendigt filmet, at jeg aldrig fandt ud af, hvordan det unge, elskende kærestepar egentlig døde. Hernæst bruger de halvdelen af filmen på at flyde med strømmen tilbage til byen. Men de opdages kun af én karakter, som myrdes sekundet efter. Hvordan morderen timede det, ved ingen.
Det er en forspildt mulighed. I mange andre film opdages mordet. Det giver dels nogle plottråde med politiets efterforskning. Det skaber også en frygt i byen og en masser stemning. Men ikke i denne film. Her render de bare uvidende rundt og hygger sig. Det kunne lige så godt være en hver anden ungdomsfilm. Men ikke en af de gode.
Man ser først morderen til sidst. Hans metoder varierer, men det mest blodige foregår udenfor skærmen. Man føler sig en smule snydt. Desuden er elendigt film- og klippearbejde et gennemgående problem.
Lidt overraskende er der stadig en levende flok på 8 personer, da der kun er 10 minutter tilbage af filmen. Morderen får pludselig travlt. Det er ikke den første eller sidste film, hvor sådan en rovfætter på nærmest magisk vis dukker op alle vegne, men indenfor så kort en tidsramme virker det lidt for påfaldende.
Da hans identitet endelig afsløres, er det aldeles uklart, hvorfor han indledte sin mordrus. Det er bare en kedelig, sjusket film. Hverken synderligt underholdende, specielt ophidsende eller sågar ufrivilligt sjov.
