The Umbrella Academy

The Umbrella Academy er historien om en dysfunktionel superheltefamilie baseret på en tegneserie udgivet af forlaget Dark Horse Comics. Handlingen begynder i 1989, hvor et mystisk fænomen resulterer i 43 øjeblikkelige graviditeter og fødsler. En excentrisk milliardær beslutter at adoptere børnene, og det lykkes ham at adoptere syv. Det viser sig – som han formentlig håbede – at børnene er specielle, og han forbereder dem på et liv som kriminalitetsbekæmpende superhelte.

Børnene er ikke mutanter – hvad de er, må tiden vise – men præmissen er som en forskruet version af X-Men, for deres adoptivfar har ikke professor Xaviers pædagogiske evner eller empati. Paraplyskolens rektor er tættere på lektor Blomme, og selvom han muligvis mener det godt, får han fucket alle børnene op, så da verden står over for den største trussel nogensinde, er de ikke parat til at bekæmpe den.

Det er en spændende vinkel på superheltetemaet, og den minder mig også en hel del om Watchmen, fordi begge fortællinger beskæftiger sig med tidligere superhelte og deres menneskelighed mere end deres superkræfter og overnaturlige bedrifter. Der er en dyster stemning – og en dyster farvepalette – i dem begge samt fede kampscener og et fantastisk soundtrack med velvalgte musiknumre, der komplimenterer handlingen og giver stemningen et ekstra skub.

Plottet er kompliceret og uforudsigeligt, og der er mange ekstra lag og masser af abstrakt videnskab og fantasy og mystik. Bag den fantastiske og fantasifulde indpakning er der et godt drama med velskrevne, perfekt castede figurer, der hver især kæmper deres egen personlige kamp med såvel indre dæmoner som fortiden og deres plads i nutiden.

Opdatering: En efterfølger er altid en svær størrelse, især efter en fremragende etter, og nu og da render man ind i en skuffelse. Men ikke denne gang. Anden sæson er landet på Netflix, og den er bedre end første sæson. Nu, hvor vi kender alle figurerne og seriens mytologi, kan den folde sig ud i flere snørklede retninger, og selvom hovedplottet endnu engang handler om at forhindre verdens ende, er der masser af gods og gode overraskelser i de personlige historier. Den lever op til alle forventninger og forhåbninger.

Advarsel! Spoiler i dette afsnit! Hvis du i øvrigt hører til dem, der var vild med Kate Walsh’ flamboyante femme fatale, kan jeg glæde dig med, at hun vender tilbage, og hendes rolle fylder mere og mere. Hun er skøn, selvom hun er ond. Som en fabelagtig, forbuden frugt.

Du kan se den på Netflix.

Nøgleord: , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *