Skønhedsdronningen og det liderlige udyr.
Tiger Cage 3 (originaltitel: Lěng miàn jū jí shǒu, hvilket betyder “Kold snigskytte”) er den sidste tigerbursfilm af Yuen Woo-Ping. Det er stadig uklart, hvorfor filmene hedder Tiger Cage. Der er hverken tigre eller bure i filmene. Originaltitlerne betyder alle noget andet.
Denne gang er der ingen kendte ansigter a la Donnie Yen og Robin Schou. I stedet får vi bl.a. en tidligere Miss Asia og trilogiens hidtil mest erotiske plot. Det handler om banditter i habitter. Forbryderiske finansmoguler. Her udfylder den tidligere skønhedsdronning rollen som en kvinde, der forføres af luksus og forulempes af liderlige børshajer.
Heltene finder vi i politiets afdeling for økonomiske forbrydelser. Uheldigvis er disse en anelse uldne i kanten. En af dem udtaler direkte, at politiet blot er en sidegesjæft. I virkeligheden håber han på at overhøre gode tips, så han selv kan blive rig.
Jeg vil ikke kede dig med flere detaljer. Det er i forvejen en ret kedelig film. Finansplottet fylder for meget. Der er stor fokus på den kvindelige hovedperson, men hun er for meget statist i sin egen fortælling. For ikke at nævne ubeslutsom og uhævngerrig.
Selvom alle kan kung fu som altid, og der er flere sammenstød mellem politifolkene og skurkenes håndlangere, er der langt i mellem de gode sager. Men der er også besynderlige, kreative valg, som især går ud over den mandlige hovedrolle. Hans historie er en tragedie a la Fantomet i Operaen.
Humoren er helt forsvundet. Action fylder mindre og mindre. Den har sine øjeblikke, hvor instruktøren næsten følger Andy Sedaris’ gode eksempel. Desværre er plottet som taget ud af en Godfrey Ho-film, men mere ambitiøst som drama, hvilket giver den modsatte effekt.
Den stikker totalt ud i trilogien, og det er ikke positivt ment. Puha!
