Ud at køre med de skøre (originaltitel: The Cannonball Run) er en komedie fra 1981 instrueret af Hal Needham. Han er bedst kendt for sit samarbejde med Burt Reynolds og har bl.a. instrueret Det vilde ræs og Hooper.
Filmen er baseret på et rigtigt løb fra kyst til kyst, og manuskriptet er endda skrevet af motorjournalisten Brock Yates, der selv startede løbet i 1971. Det blev afholdt fire gange, senest i 1979.
Burt Reynolds er vovehalsen J. J. McClure. Sammen med makkeren Victor (Dom DeLuise) stiller de op i det berygtede Cannonball-løb i en ambulance i håbet om, det vil give dem en fordel i trafikken. De skal bare lige finde en doktor og en patient, så illusionen er perfekt.
Ud over de to medvirker en sand stjerneparade af datidens folkekære ansigter. Farrah Fawcett spiller deres yndige, delvist kidnappede patient. Blandt de øvrige deltagere finder vi selveste Roger Moore, en ung Jackie Chan, to af Rat Pack-gutterne, Dean Martin og Sammy Davis Jr., actionheltinden Adrienne Barbeau og mange, mange andre.
Fis og ballade
Det er en simpel film. Løbet går fra A til B, og handlingen er en række hændelser i sketch-form undervejs. På en eller anden måde følges de tæt ad, selvom vi flere gange ser, at de driver gæk med hinanden og burde opnå et forspring. Det er ikke så vigtigt.
Det ender da også med, at de helt glemmer reglerne om ind- og udstempling og blot lader første mand eller kvinde i mål vinde. Men det gør ikke spor, for selvom løbet er det officielle omdrejningspunkt, handler det bare om at skabe en god omgang fis og ballade.
Det er lykkedes. Det er en fjollet, skør og dum, men også sjov og hyggelig omgang familie-underholdning med falden-på-halen-komik og masser af glimt i øjet. F.eks. er Roger Moore en morsom parodi på sig selv.
Jeg elskede den som barn, og den er ikke falmet med tiden. Jeg ved, den kæmper med Det vilde ræs om pladsen som manges foretrukne Burt Reynolds-film. Den er også min favorit. Men jeg forstår godt, at mange foretrækker Ud at køre med de skøre.
