Underworld: Rise of the Lycans

Underworld: Rise of the Lycans er en actiongyser fra 2009 instrueret af Patrick Tatopoulos. Hans meritter som instruktør er beskedne. Til gengæld har han arbejdet på masser af storfilm som effektmager.

Det er den tredje film i franchisen, men en prequel i filmenes tidslinje. Den foregår i middelalderen, hvor vampyren Viktor regerer med hård hånd, og varulvene er slaver. Oprøret ulmer, og Lucian fører an.

Kate Beckinsale sidder over. Hendes karakter er ikke født endnu. I stedet tager Rhona Mitra teten på kvindesiden som Viktors datter, Sonja. Hun ligner en forkælet møgprinsesse, men er i virkeligheden mere end dus med Lucian.

Tatopoulos er som nævnt effektmager. Han har arbejdet fast sammen med instruktører som Roland Emmerich, Paul W. S. Anderson, Alex Proyas og Zack Snyder. Han trækker især på sine erfaringer med sidstnævnte.

Der er masser af CGI, og man kan altid diskutere, hvor flot det er, og hvor ægte det ser ud. Især i en billigere film med 15 år på bagen. Der er flere eksempler, hvor ulvene mere ligner plasticdyr end ægte skabninger.

Men det samlede indtryk er fedt. Masser af mørke, kolde nuancer og en farvepalette med et blå-grønt filter. Kontrastfyldte skumringsscener. Knivskarpe tilmed. Lysfolkene bag sidste sæson af Game of Thrones kunne lære noget.

Brolagt med lækre detaljer

Jeg var lidt hård mod den, da jeg så den første gang for mange år siden, og nu har jeg svært ved at se hvorfor. Ganske vist er fortællingen en genreklassiker. Slaveri og oprør, kærlighed på tværs af klasseskel. Det er arketyper.

Gladiator møder Robin Hood i en verden overrendt af varulve og vampyrer.

Men det er solidt håndværk på alle niveauer. Bill Nighy er en forrygende vampyrskurk af den type, man bare bliver mere og mere vred på, fordi han er så led og uretfærdig. De andre er næsten lige så gode i deres roller.

Det fornøjer mig stadig at se Michael Sheen i rollen som Lucian. Jeg forbinder ham i dag med Good Omens, hvor han er en lille, spøjs engel. Her er han muskuløs og vilddyrsagtig. Sikke en kontrast. Men det kan noget.

Man kan stadig rejse den kritik, at fordi det er en prequel, ved man, hvor det må føre hen, og hvem der overlever. Men rejsen er stadig god og spændende og brolagt med lækre detaljer. Jeg fik meget mere ud af den i andet forsøg.

Nøgleord: , , , , , , , , , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.