Valkyrie

Valkyrie er baseret på virkelige hændelser og handler om en gruppe tyske officerer og politikeres attentatforsøg mod Adolf Hitler den 20. juli 1944. Planen var at myrde Der Führer og at udnytte den tyske beredskabsplan, Operation Valkyrie, til at overtage magten i landet og stoppe krigen.

Filmen er en historisk thriller, der foregår under 2. verdenskrig, men den dvæler ikke i særlig grad ved regimets grusomhed. Den vil fortælle os en anden side af historien: at der var mennesker, der ikke var enige med Hitler, at der var soldater, der ikke vidste alt om de grusomheder, der også fandt sted, og at Hitler for de fleste tyskere var en folkevalgt leder og derfor begunstiget med alle de nationale følelser, der knytter sig til embedet. De var ikke et grusomt folkefærd. Hitler snød dem alle. I eftertiden har vi lært en masse, vi tager for givet i dag, men da det foregik, var det noget andet.

Handlingen er velskrevet og velfortalt. Historien er spændende, og selvom man ved, at det ikke vil lykkes, sidder man og håber, at man husker forkert. Tom Cruise er og bliver Tom Cruise, men det er okay. Det er en historie med mange lag, måske især fordi den er baseret på virkelige hændelser, og selv i vor tid, er der meget vi kan lære af den tid.

Nøgleord: , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *