
Yojimbo (dansk titel: Livvagten) er en japansk thriller fra 1961 co-skrevet og instrueret af Akira Kurosawa. Han er en af genrens gamle mestre og manden bag bl.a. Syv mænd sejrer og Den skjulte fæstning. Den er genfortolket i flere omgange, bl.a. En nævefuld dollars og Last Man Standing.
Toshiro Mifune er en herreløs samurai, en såkaldt ronin. Han spadserer rundt i det feudale Japan og ankommer til en lille landsby, hvor to rivaliserende bander kæmper om magten. Han beslutter at spille dem ud imod hinanden for at tage sig godt betalt af begge for sine drabelige tjenester.
Den er filmet i sort-hvid. Farvefilmen fandtes skam i 60’erne, men her er tale om et kreativt valg. Instruktøren hentede bl.a. inspiration i film noir-klassikeren Storbyens hajer fra 1942. Optagelserne er flotte, detaljerige og kontrastfulde.
Det er en af de film, hvor sort-hvid højner oplevelsen.
Den italienske spaghetti-mester, Sergio Leone, er kraftigt inspireret af Kurosawa. Det opdager man hurtigt. Begge har god sans for storslået, autentisk scenografi. At opbygge scener og indramme landskaber, og dvæle ved stemningsfulde billeder af både spænding og dramatik.
Mesterlig genrefilm
Hvis man har set de nævnte fortolkninger først – det har jeg – vil man opdage, hvor meget mere originalen har at fortælle. Her er mindre fokus på action, men på den gode måde. Spillet mellem karaktererne og hovedpersonens manipulation driver fortællingen. I modsætning til sine amerikanske kolleger ønsker han at opnå mest muligt med mindst mulig indsats. Han kaster sig ikke hovedkuls ud i slagsmål og pissekonkurrencer.
Dette taler til filmens karakterudvikling. Hvor Clint Eastwood og Bruce Willis i de andre film er simplere, seje actionhelte, er Mifunes portræt en mere tvivlsom karakter. Da han senere skifter mening og involverer sig personligt, ikke bare for sin egen hævns skyld, men også for at hjælpe andre, er denne udvikling mere betydningsfuld.
Det er en mesterlig genrefilm. En stor oplevelse med mange lag og nuancer i lækker indpakning. En film man kan fornøje sig med, men også bruge tid på at fordøje.











