Zardoz

Zardoz er fuld af mysterier og intriger – rig på ironi og særdeles satirisk. Det hævder manden, der præsenterer sig selv som filmens titelfigur i en åbningsmonolog henvendt direkte til dig og mig. Hans historie foregår langt inde i en mulig fremtid. Intet i filmen er sket endnu, men det kan ske, så vi skal passe på, at vi ikke ender som ham.

Han er udødelig, 300 år gammel, og han længes efter døden. Men døden er ikke længere mulig. Han er en dukkefører, fortæller han. Han manipulerer mange af figurerne i den historie, vi skal se. Men han er selv blevet skabt for at underholde og more os, hans publikum. Og vi, stakkels skabninger, hvem formede os ud af ler, spørger han. Er Gud også i underholdningen?

Det er en usædvanlig åbningsmonolog, og den passer til filmen. Men det er ikke en komedie, selvom den lover ironi og satire. Den er mere spottende, latterliggørende og udleverende end komisk og humoristisk. Den er et abstrakt og absurd science fiction-drama, og den er tungt lastet med samfunds-, religions- og sågar menneskehedskritik.

Den er også – på godt gammelt dansk – dybt mærkelig. Der er muligvis mange, der hurtigt vil stå af, men jeg blev alligevel fascineret og draget mod slutningen. Jeg gættede i grove træk, hvordan den ville ende, fordi fortællingen også er et analogisk billede på evolutionen, samfundsudviklingen, livet og muligvis mange flere cyklusser – jeg tør ikke sige, at jeg fangede dem alle, da de ligger i lag på lag på lag – men der er samtidig så mange, mange uforudsigelig sløjfer og kællingeknuder i handlingen, at det var umuligt at gætte, hvad der ville ske undervejs, og hvordan den ville nå sit mål.

Jeg må indrømme, at jeg har svært ved at bedømme den, for jeg sidder også og tænker, hvad har jeg lige set? På en måde synes jeg, at den overdriver og er mærkelig bare for at være mærkelig, og at den er mere lomme- eller pseudofilofisk end oprigtigt dybsindig. Men på den anden side kunne det også være en del af pointen, for åbningsmonologen taler om manipulation, og ironi handler også om at sige det modsatte af, hvad man mener. Og endelig er der også en gennemgående, tematisk reference til en anden fortælling, der kunne understøtte sådan en pointe.

Så den kan være genial. De mange analogiske billeder og den skæve vinkel på den anden fortælling, som jeg naturligvis ikke vil afsløre her, viser i hvert fald, at der ligger rigtigt mange tanker bag. Så spørgsmålet er snarere om udførelsen lever op til forsættet. Hm. Jeg tænker, at det gør den ikke.

Men jeg var fascineret. Og Sean Connery er en dejlig mand, selvom han er en smule primitiv i begyndelsen og ikke viser sig fra sin bedste side. En anden gammel kending, er Charlotte Rampling, som jeg netop har set i Red Sparrow. Hun var køn som ung, men hun kunne stadig være en led kælling!

Den samlede filmoplevelse lander på 3. Jeg kan godt li’ den, men jeg synes, at udførelsen svigter idéen. Eller også er mit spæde forsøg på en analyse totalt forfejlet, og så må min bedømmelse afspejle mine egne begrænsninger. Det kan jeg også leve med.

Nøgleord: , , , , .Bogmærk Permalink.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *