The Hangover

Tre mænd og en baby – men ikke som i 80’erne.

The Hangover, også kendt på dansk som Tømmermænd i Vegas, er en komedie fra 2009 instrueret af Todd Phillips. han er også manden bag Road Trip og Old School.

Doug skal giftes, og traditionen tro tager han til Las Vegas sammen med sine bedste venner og sin kommende svoger for at holde polterabend. Tiden flyver, når man har det sjovt, og da de vågner næste dag, kan de intet huske.

Men alt er gået galt, og brudgommen er sporløst forvundet.

Det er en drengerøvsfilm med kæmpestort D. Humoren er plat, oftest på den gode måde, og der er mange fede øjeblikke. Den starter en smule trægt og kommer først rigtigt i gang, da fyrene vågner op dagen efter. Men så går det også stærkt.

Det er ikke nogen dyb film. Det er en historie, vi alle har oplevet i større eller mindre omfang, om hvor galt det kan gå, og hvor meget man kan slippe godt fra, trods alt. Og midt i bunken af platheder er der også den smule hjerte, som en velfungerende komedie helst skal have.

Efterord

Efter et gensyn i 2021 smider jeg et par ekstra hjerter på bedømmelsen. Årene har modnet både mig og filmen. Der er flere skønne detaljer, jeg missede første gang – eller fandt sjovere nu. Indledningen føltes ikke længere træg, men mere som underspillet satire.

At instruktøren Todd Phillips har begået den fremragende Joker siden dengang, gjorde mig mere opmærksom på scenografien. Det føles nu og da, som om han leger med den billedskabende dramatik, selvom det er en komedie. Det er ret fedt.

Nøgleord: , , , , , , , , , .Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.